Sony Xperia XZ Premium har Snapdragon 835 og 4K HDR-skærm
Nu tager Sony næste step i udviklingen af smartphones med verdens første Super slowmotion videooptager i en smartphone og verdens første 4K HDR skærm i en smartphone med deres nye Xperia XZ Premium.
– se specifikationer, funktioner, lancering og pris for Xperia XZ Premium.
Super kamera i Sony Xperia XZ Premium
Sony Xperia XZ Premium er udstyret med det nye, avancerede Motion Eye-kamera, som fanger bevægelser, som end ikke øjet kan se, forklarer Sony.
Telefonens Exmor RS-sensor giver fem gange hurtigere billedscanning og dataoverførsel og giver således mulighed for videooptagelse i 960 frames per sekund – altså Super Slowmotion. Til sammenlign kan iPhone 7 maksimalt giver slowmotion optagelser på 240 frames per sekund.
Sony Xperia XZ Premium har Predictive Capture. Det betyder, at kameraet, så snart det tændes og registrerer en bevægelse, så begynder det automatisk at gemme billeder i sensorens indbyggede hukommelse, så fra sekundet inden du trykker på knappen, har du allerede et udvalg af op til fire billeder at vælge mellem, såfremt dit øje skulle have gået glip af et øjeblik, eller din finger var for langsom.
Det nye Motion Eye-kamera er på 19 megapixel og har hele 19 procent større pixels end hidtil i en Sony-mobil. Det betyder, at kameraet fanger mere lys til detaljerigere og skarpere billeder. Det er særligt egnet til at tage billeder med, når lysforholdene er ringe.
Endelig er kameraet forbedret med en helt ny G-optik, der loves at give billeder “med enestående skarphed”.
Se også: Sammenlign pris på Sony mobiler
Verdens første 4K HDR-skærm i en mobil
Skærmen i Xperia XZ Premium er på 5,5t tommer og er verdens første 4K HDR-display (High Dynamic Range, 3.840×2.160) i en smartphone.
Den benytter som sædvanlig Sonys Bravia TV-teknologi sammen med Triluminos-teknologi, der sikrer flotte billeder med gode farver og kontraster og rigtig god lysstyrke.
Se også: Anmeldelser af Sony mobiler
Første mobil med Qualcomms Snapdragon 835
Sony Xperia XZ Premium er en af de første telefoner med Snapdragon 835-processoren, der er den nye super processor fra Qualcomm.
Den kraftfulde processor presser mere saft og kraft ud af mobiltelefonen med bedre grafik og batteriforbrug, filoverførsler bliver også maksimeret takket være USB 3.1, som er ti gange hurtigere end USB 2.0, med hastigheder på op til 5 Gbit/s.
Også sager som Bluetooth vil blive meget forbedret med længere rækkevidde og højere hastigheder ved dataoverførsel.
Se også: Billige mobilabonnementer
Vandafvisende
Sony Xperia XZ Premiums har et buet design med skal i glas- og metal, hvor bagsiden har en spejleffekt. På siden sidder fingeraftrykslæseren til enkel og sikker oplåsning af telefonen.
Takket være IP65/68-klassificeringen er telefonen støv og vandafvisende og skærme er i øvrigt også forstærket med Corning Gorilla Glass 5 på både for- og bagside.
Se også: Test af smartphones
Smartere brugerflade og lynopladning
Xperia XZ Premium registrerer også brugerens adfærd, tilpasser sig og giver anbefalinger baseret på brugerens adfærd, så den giver den smarteste og mest personlige brug til nu.
Batteriet maksimeres med Smart Stamina, som nøje viser, hvor længe den nuværende opladning strækker med brugerens normale brugsmønster og advarer dig om, hvis du risikerer at gå tør for strøm, inden dagen er slut.
Med Battery Care og Qnovo Adaptive Charging beskyttes batteriet mod unødvendig slitage og opnår op til dobbelt så lang levetid. I Norden leveres Xperia XZ Premium desuden med lyn-laderen. Batteriet er i 3.230 mAh.
Se også: Mobiltelefoner med bedst batteritid
Pris på Sony Xperia XZ Premium
Sony Xperia XZ Premium lanceres til maj/juni med en vejledende cirkapris på 5.999 kroner.
Vi forventer, at Xperia XZ Premium bliver solgt hos alle de danske teleselskaber.
Se også: Nyheder om Sony