Sony Xperia XZ1 Compact får Snapdragon 835 og Android 8.0 – se pris
Sony Xperia XZ1 Compact er netop blevet præsenteret og den bygger videre på Sonys Compact-serie med en skærm på 4,6 tommer i HD-opløsning.
XZ1 Compact med Snapdragon 835 og Android 8.0
Telefonen kommer med Qualcomm Snapdragon 835, der giver super hurtig brugerflade, forbedret batteritid, Bluetooth 5.0 samt 4G med 1 Gbit/s. Brugerfladen er Android 8.0, som de kommer med fra start.
Super Slow Motion kamera
Kameramæssigt er XZ1 Comapact udstyret med Sonys nye Motion Eye-kamera, som fanger detaljer udover det menneskelige øjes formåen – det de også kalder for Super Slow Motion med 960 billeder i sekundet. Kameraet har i øvrigt blænde F/2.0 og selvom det på papiret ikke er super lavt, så har Sony gang på gang vist, at det er nok kombineret med deres andre kamerateknikker til at tage de bedste billeder i mørke uden fotolys.
Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ
Vandtæt mobil og fint batteri
Xperia XZ1 Compact kommer med IP68 klassificering og er både vand- og støvafvisende og skærmen er af typen Corning Gorilla Glass 5. Sony forklarer også, at telefonernes design med body i et enkelt stykke øger også modstanden mod brud og vridninger. Herudover leveres begge modeller med fingeraftrykslæser, der er integreret i power-knappen.
Sony Xperia XZ1 Compact kommer med den nye funktion 3D Creator, der kan bruges til at indscanne ansigter, hoveder eller andre objekter til 3D-modeller – disse 3D-optagelser kan så bruges på sjove måder i meddelelses-apps og på sociale medier.
Batteriet er på 2.700 mAH, hvilket er okay for en lille mobil som denne – den kommer selvfølgelig med lynopladning. Test må vise, hvor hurtig den kan lade op og hvor lang tid batteriet kan holde.
Se også: Priser på Sony mobiler
Pris og salg
Sony Xperia XZ1 Compact lanceres i farverne blå, sort, sølv og pink. Når det gælder pris, så står XZ1 Compact til 4.499 kroner uden abonnement. Telefonen er klar til salg fra den 6. oktober.
Se også: Nyheder om Sony