Sony Xperia XZ2 Premium kommer til Danmark – se pris

Sony Xperia XZ2 Premium kommer til Danmark i slutningen af sommeren - se pris på den nye supermobil fra Sony.

Sony Xperia XZ2 Premium kommer til Danmark – se pris

Tidligere i år annoncerede Sony Xperia XZ2 Premium, en flagskibsmobil med et unikt kamera med ekstra stærk performance i mørke omgivelser. Den gang var der tvivl om, hvorvidt den ny high end mobil ville komme til Danmark, men nu bliver det bekræftet af Sony Danmark, at den gør.

 

Pris på Sony Xperia XZ2 Premium

Den vejledende udsalgspirs på Sony Xperia XZ2 Premium bliver 6.999 kroner, men med lidt held bliver den billigere, når den lander i butikkerne, for den vil kunne købes hos flere af de danske teleselskaber som Telia, Call Me, YouSee, Telmore og Telenor og også Elgiganten, får den på hylderne.

Med en vejledende pris på 6.999 kroner bliver XZ2 Premium Sonys hidtil dyreste mobil, men den er stadig billigere end mobiltelefoner som Samsung Galaxy Note 8 – i hvert fald da den kom ud på markedet –  og iPhone X.

Se også: Priser på Sony Xperia XZ2

Det gør Sony Xperia XZ2 Premium unik

XZ2 Premium har verdens højeste ISO-følsomhed for video i en smartphone, nemlig 12.800! Det er muligt på grund af mobilens dobbeltkamera og det unikke AUBE-chipset, der i realtid kombinerer data fra begge kameraer.

Herudover er XZ2 Premium verdens eneste smartphone, som både kan skabe og afspille 4K HDR-video i fuld kvalitet takket være dens 4K HDR-skærm.

Se også: Nyheder om Sony