Sony Xperia Z3 – første test

Sony Xperia Z3 er landet hos - læs vores første test og indtryk af telefonen.

Sony Xperia Z3 – første test

Sony Xperia Z3 er en lidt speciel mobil at danne dig indtryk af. Forgængeren, Sony Xperia Z2 er ikke meget mere end et halvt år gammel, og den har fået topkarakter, vundet dueller og lignende.

Xperia Z2 har ganske enkelt været virkelig god og på papiret er Xperia Z3 mere eller mindre identisk med forgængeren, bare i en lidt tyndere format.

Det er da også det slanke format, der først og fremmest udmærker sig, når vi begynder at teste for den der millimeter mindre i tykkelsen gør faktisk noget. Sammen med det betydeligt mere afrundede format føles mobilen betydeligt mere bekvem at holde om.

Andre nyheder, er noget vi skal bruge mere tid på at undersøge om har en effekt. For eksempel er processoren 200 mHz kraftigere og batteritiden skulle også være blevet forbedret.

Over natten er batteritiden kun faldet meget lidt, selvom vi ikke har slået den på Stamnia-mode endnu og umiddelbart virker telefonen rigtig rap, når vi bruger den. Men nu skal den også først lige fyldes godt op med apps, musik og film, inden vi rigtig kan fælde dom over, hvor hurtig den egentlig er.

z3-02 z3-03

Også kameraet har fået nogle forbedringer, som vi skal bruge noget mere tid på at granske nærmere, men kameraet er i hvert fald lige så hurtigt som på Xperia Z2 og billederne er også i top.

Z3

Se priser på Sony Xperia mobiler i prisguide.

Det svære med den her mobil er, at den kommer ud på markedet så hurtigt efter forgængeren. Med tanke på, hvor god en mobil Xperia Z2 er, så er der nok ingen tvivl om, at Z3 også vil blande sig i topstriden blandt topmodellerne, men de store nyheder er svære at få øje på.