Sony Xperia Z4 Tablet – verdens letteste tablet

Sony Xperia Z4 Tablet er netop blevet præsenteret og Sony kalder den for verdens letteste tablet.

Sony Xperia Z4 Tablet – verdens letteste tablet

I dag starter Mobile World Congress i Barcelona officielt, og Sony har netop annonceret Sony Xperia Z4 Tablet, som de selv kalder for verdens letteste tablet med en vægt på kun 389 gram.

Sony Xperia Z4 Tablet er både tynd (6,1 millimeter) og vandtæt og skulle samtidig have et batteri, der rækker til 17 timers videoafspilning.

 

Stor og flot skærm

Skærmen er 10 tommer og opløsningen er 2.560 x 1.600 pixel – det vil sige den har 2K-opløsning. Den lange batteritid til videoafspilning og den flotte skærm lugter af en god kombination til alle dem, der ser film på deres tablet.

Sony understreger da også selv, at man nu kan rejse halvvejs rundt om jorden og se film, uden at behøve at oplade tabletten.

Ola Lilja Molén, Nordisk Chef hos Sony Mobile, forklarer også, at den er så kraftfuld, at den vil kunne erstatte ens laptop. Det m man dog formode kun kan ske med det rette udstyr.

Læs også: Guides og test af Sony Xperia mobiler.

Sony Xperia Z4 Tablet er kraftfuld

Sony Xperia Z4 Tablet drives af den kraftfulde 64-bit Qualcomm Snapdragon 810 octa-core processor og der er 3 GB RAM. Hukommelsen er på 32 GB, den kan udvides med kort op til 128 GB. Sony Xperia Z4 Table kører med Android 5.0 Lollipop.

Sony oplyser selv, at Android-styresystemet bruger omkring 5 GB af den interne hukommelse, så man har reelt 27 GB til sig selv.

Er man typen, der ikke er bleg for at bruge kameraet i sin tablet, så kan vi oplyse, at hovedkameraet er på 8,1 megapixel og kan optage videoer i fuld HD. Frontkameraet er på 5 megapixel og kan bruges til båe selfies og videosamtaler i vidvinkel.

Med PS4 Remote Play er det muligt at spille sine Playstation 4 spil på Xperia Z4 via wi-fi.

 

Sony Xperia Z4 Tablet – dansk pris

Prisen for Sony Xperia Z4 Tablet er 4.999 kroner for uddgaven med 4G, mens udgaven kun med Wi-Fi koster 4.199 kroner.

 

Vind fede præmier til værdi af 9.000 kroner!

Nu har du muligheden for at vinde Sony Xperia Z3, Sony Xperia Z3 Tablet Compact og Playstation 4! Vi trækker én samlet vinder til alle tre præmier! Se premieren på Onetake Mobil og se hvordan du let deltager.

Historien er ikke slut

Efterfølgende kom der mere nyt til historien. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 18/2/2015 fulgte redaktionen op med en artikel omkring emnet Lenovo Yoga Tablet 2 Pro test og pris: Tablet med projektorKlik her for at gå til artiklen.. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..