Test af Sony Xperia XA2: Fremragende mellemklasse mobil
Sony Xperia XA2 er lidt af et kvantespring på mange punkter sammenlignet med forgængeren XA1 og vigtige punkter er blevet væsentligt forbedret og det til en god pris – særligt batterikapaciteten har fået stor opgradering. Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 herunder.
Sony Xperia XA2 – bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Skærm: 8/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 8/10
Musikkvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 80/100
Se også: Bedste pris for Sony Xperia XA2
Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 herunder.
Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XA2.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2
Herunder kan du læse vores store test af Sony Xperia XA2, når vi tester, anmelder og bedømmer den ud fra de vigtigste kriterier, når man skal købe ny mobil.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – design
Sony Xperia XA2 har vædlig elegant design trods det klassiske 16:9 format og en tykkelse på 9,7 mm. Skærmen går helt ud til begge sider og matarialevalg og farve på den model vi har fået til test, gør den ganske enkelt rigtig flot og elegant.
Den er godt bygget og ligger godt i hånden og da skærmen ikke er gået amok i tommer eller er med det aflange 18:9 format, så er den ganske let at betjene med én hånd. Skærmen går helt ud til begge sider, hvilket giver den et flot look.
Den er desværre ikke vandtæt, øv!
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Brugervenlighed
Brugerfladen på Sony Xperia XA2 er enkelt sat op uden de store dikkedarer og irriterende sager, man bare vil afinstallere i en ruf.
Fingeraftryksscanneren sidder på bagsiden og fungerer fint – normalt sidder den på siden på power-knappen, hvor jeg egentlig synes, den er mere praktisk placeret, men alle andre har også fingeraftryksscanner på bagsiden, så det er ikke noget, man skal vænne sig til. Noget, der er dejligt ved Sonys telefoner, uanset prisklasse, er, at de har en dedikeret fysisk kameratast – det gør det lidt bedre at tage billeder.
Telefonens format gør den let at betjene med én hånd – synes man det er lidt besværligt kan man benytte sig af skærmindstilling til énhåndsbetjening.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Batterilevetid
Med en skærm på 5,2 tommer med fuld HD-opløsning er det godt at se, at Sony har smidt hele 1.000 mAh mere ind i batteriet på XA2 sammenlignet med XA1 – det gør en stor forskel for batterilevetiden og med de gode batterisparefunktioner, der er i telefonen, får jeg let halvanden dags mobilbrug ud af min XA2, inden den skal lades op igen.
Batteriet har lynopladning og selvom det ikke går helt så hurtigt at lade den som som de allerhurtigste på markedet, så kan jeg få til en hel dags brug på 45-50 minutters opladning.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Skærm
5,2 tommer med fuld HD-opløsning er ikke helt uvant i dette prisleje, så det er godt, det er de specifikationer, skærmen på XA2 har. XA1 var med HD, så fuld HD er en kærkommen opgradering og det gør skærmen mere lækker at se på og bruge.
Samtidig er farverne god og flotte og skærmen reagerer godt og hurtigt på tryk. I direkte sollys klarer skærmen på XA2 sig fint – jeg kan sagtens se, hvad der sker på den.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Kamera
En mobil til 3.000 kroner kan ikke præstere lige så godt som en mobil til 6.000 kroner, når det gælder kameraet og billeder. Eller hvad? Nej det kan det faktisk ikke – et godt kamera er en af de ting, man betaler ekstra for i en mobil.
Spec-mæssigt har Sony Xperia XA2 et godt kamera med 23 megapixel, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, blænde F/2. Den kan også optage video med 4K-kvalitet. Video kan også optages i slowmotion med 120 billeder i sekundet – effekten er flottere med de 960 billeder i sekundet, som XZ Premium introducerede, men det er langt lettere at fange de øjeblikke man vil med slow motion med 120 billeder i sekunder. Og det ser nu også fint ud.
Xperia XA2 har objektsporing, så flytter det objekt sig, som du har fokuseret på, så holdes fokus automatisk, når det bevæger sig.
Herunder kan du se nogle billeder taget med Sony Xperia XA2.
Sony Xperia XA2 – test af kamera: Landskabsbillede. XA2 tager gode klassiske landskabsbilleder med korrekte farver og fin skarphed over hele billedet.
Sony Xperia XA2 – test af kamera: Makro. XA2 har hverken dual kamera eller en form for selektiv fokus, hvor man kan sløre baggrunden rigtig meget for at få objektet i forgrunden flot frem. Derfor får man ikke mulighed for at tage de her billeder med bokeh-effekt, men den klarer nu makrobilleder helt okay, særligt hvis man går rigtig tæt på objektet. Farverne er helt i orden og bedre end på XA1.
Sony Xperia XA2 – test af kamera: Mørke med brug af fotolys. XA2 skyder lyset fint af og lyser objektet godt op med korrekte farver og god skarphed.
Sony Xperia XA2 – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. Telefoner har det ofte svært i mørke uden brug af fotolys, men XA2 klarer sig godt og både farver og detaljer står sikkert frem. Lokalet, hvor dette billede er taget, er ret mørkt.
Sony Xperia XA2 – test af kamera: Selfie. Et rigtig fornuftig selfebillede med gode detaljer og fine farver, når lyset er godt. Blændetallet er på F/2.4 på selfiekameraet, hvilket er ret højt og i mørke
Se også: Smartphone med bedst kamera
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Hastighed i brugerflade
Hverken processor eller antal RAM stikker afsted på Xperia XA2 – Snapdragon 640 og 3 GB RAM er ikke vanvittige specifikationer, men det er godt nok til at man får en hurtig brugerflade.
Enkelte hardcore brugere vil nok kunne presse den i knæ, men langt de fleste vil opleve XA2 som en mobil med hurtig og stabil brugerflade.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Datahastighed
600 Mbit/s til 4G er rigtig godt og en fordobling i forhold til forgængeren. Vil man kunne opleve forskel i brug – formentlig ikke – men i takt med at vi streamer mere og mere på vores mobiltelefoner i højere og højere opløsning, så er det fint, at man også om et par år vil kunne streame løs med sin Xperia XA2.
Flere bruger også mobilen som hotspot til andre enheder og her er 600 Mbit/s med til at sikre, at man kan have flere enheder koblet op til nettet via telefonen på samme tid.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Spil
Xperia XA2 er ikke en fuldblodsspillemaskine – skærmen skulle have været større og processor og RAM bedre – men jeg kan nu sagtens spille tunge spil som Modern Combat 5 og PES 2018 på telefonen uden problemer.
Simple spil fungerer naturligvis også glimrende på telefonen.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Musikkvalitet
Den ene højtaler der sidder i bunden af Xperia XA2 er ikke noget at skrive hjem om – den er hverken ringere eller bedre end gennemsnittet.
Lyden bliver lige skinger nok, når man skruer højt op for musikken – ved moderat lydstyrke er den behagelig nok at lytte til. Lyden til spil og video er helt i orden og det samme gælder ved brug af telefonen som speakerphone.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Samtalekvalitet
Lydkvaliteten til samtaler er god og klar og signalet virker stabilt.
Tastaturet kommer fra SwiftKey, der er blevet standard i Sonys telefoner. Den fungerer fint til at skrive med og den gætter for eksempel fint de ord, jeg skal til at skrive.
Test og anmeldelse af Sony Xperia XA2 – Pris
Sony Xperia XA2 har lige nu en bedste mindstepris fra godt 2.750 kroner.
Se de bedste priser for Sony Xperia XA2.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Jeg var lidt ærgerlig over et par vigtige ting på XA1, men de er blevet fejet af bordet med Xperia XA2: Bedre skærm, hurtigere 4G og ikke mindst langt kraftigere batteri. Kameraet er også blevet forbedret, men det er lidt ærgerligt, at der ikke er dual kamera i telefonen – det har flere telefoner i denne prisklasse. Nogen mener, dual kamera er en gimmick, men det kan nu godt give gode effekter.
Alt i alt er det en rigtig god opgradering, Sony kommer med med XA2 i forhold til XA1 og til prisen får man en rigtig god telefon, der performer godt og solidt på alle punkter.
For:
- Hurtig brugerflade
- Kraftigt batteri = god batteritid
- Godt kamera
- Fint design
Mod:
- Ikke vandtæt
- Højt blændetal på frontkamera
Test af Sony Xperia XA2 – specifikationer
- Mål: 142 x 70 x 9,7 mm
- Vægt: 171 gram
- System: Android 8.0
- Processor: Snapdragon 630
- Skærm: 5,2 tommer, 1920 x 1080 pixel, ppi på 424, 16:9 format
- RAM: 3 GB
- Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
- Batteri: 3.300 mAh
- Datahastighed: 600 Mbit/s (4G)
- Kamera: 23 megapixel, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, blænde F/2.0
- Frontkamera: 8 megapixel, blænde F/2.4
- Video: 4K
- Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n
- GPS: Ja
- FM-radio: Ja
- NFC: Ja
Se også: Test af Sony Xperia XA2