Video: Sony Xperia 5 – en lækker “mini”-mobil (test med for og imod køb)
(Annoncørbetalt indhold) Sony Xperia 1 er en af de allerbedste telefoner på markedet lige nu, men den er også lige lidt stor i det – det er så her en lille fikse og rappe Xperia 5 kommer ind i billedet – super godt format krydret med virkelig gode funktioner.
Video: Test af Sony Xperia 5
Herunder kan du se test med Sony Xperia 5 på video eller du kan læse testen under videoen, hvis du foretrækker det.
Design
Designet på Xperia 5 er godt – den er velbygget og den føles dejlig at holde i hånden. Det forholdsvise lille format gør den let at betjene med én hånd.
Fingeraftryksscanneren sidder på siden – ikke under skærmen og det er faktisk dejligt. Den sidder godt placeret midt på siden, helt naturlig at ramme for ens tommelfinger.
Powerknappen sidder under fingeraftryksscanneren – lidt langt nede hvis man skulle bruge den ofte, men det skal man ikke, heldigvis. Er telefonen i standby tilstand kan den bare tændes med fingeraftryksccanneren.
I disse ustadige vejrtider er det godt at vide at den er vandtæt – ned til 1,5 meter dybt vand kan den opholde sig i 30 minutter – mindst – uden at tage skade.
Det er vel egentlig at stramme den at kalde Xperia 5 for en mini mobil, men det smalle format gør den meget praktisk i brug – meget mere praktisk end andre større telefoner med 19:9 format for eksempel.
Se også: Test af Sony Xperia 5
Skærm
Skærmen er af typen OLED og det er naturligvis en klasseskærm. Den understøttes af HDR, har Sonys skærmteknikker Triluminos og X-Reality Engine til at give den bedst mulige skærmoplevelse.
Skærmformatet er 21:9, hvilket er særlig godt til video og gaming – formatet opleves bedre på den 6,5 tommer store skærm, der er på Xperia 1, men det giver nu en fin oplevelse alligevel. Farver og skarphed sidder i skabet på en spil som Modern Combat 5 for eksempel.
Der er også mulighed for multitasking med skærmen – det er let at aktivere og til en del hverdagsagtige ting fungere det faktisk fint. For eksempel kan man arbejde i Gmail samtidig med at man bruger lommeregneren. Det er faktisk praktisk ikke at skulle skifte mellem to apps ind i mellem.
Se også: Find priser på Sony Xperia 5
Kamera
Der sidder tre kameraer på bagsiden, alle med 12 megapixel og der er ikke sparet på kamerafunktionerne: Der er optisk billedstabilisering, dual pixel fasedetektion autofokus, telefoto-optik med 2 gange zoom og en optik til ultra vidvinkel og også Eye Tracking funktionen er med – den skal sikre bedre portrætbilleder. Hovedkameraet har blænde på F/1.6. Så på papiret ser det godt ud for kameraet i Xperia 5.
I praksis klarer den sig heldigvis også godt – se billeder taget med Xperia 5 i videoen øverst i artiklen.
Cinema Pro-appen er også med – det er Sony egen app til pro-lignende videooptagelser, hvor man kan få nogle mere cinematiske videoudtryk og arbejde med mere præcise optageindstillinger end normalt på en mobil. Cinema Pro appen giver faktisk et løft.
Brugerflade
Sony Xperia 5 er udstyret med den kraftfulde Snapdragon 855 – det er ikke + versionen, men den er stadig enormt kraftfuld og den får hjælp af 6 GB RAM. Brugerfladen er meget simpel og tæt på at være ren Android i sin opbygning og med meget få af Sonys egne apps og tjenester – kun dem der giver mening at have let adgang til ligge på startskærmen, for eksempel Cinema Pro og Spilforbedring, der for eksempel kan sikre at telefonens ydeevne fokusere på spil, når man spiller.
Alt i alt er der mange ting, der taler for Xperia 5 – en super god telefon til dem, der ikke gider de alt for store telefoner. Nogle ting kunne dog også være bedre.
Ulemper ved Sony Xperia 5
- Jeg havde gerne set, den havde Android 10 fra start, nu den version er kommet, men det kommer nok meget snart.
- Batteriet er kapacitetsmæssigt lige i underkanten – 300-400 mAh mere havde været rart.
- Der er ikke 3,5 mm jackstik
- Endelig er Sar værdien på 0,814 W/kg til den høje side og det indikerer en antenne, der er ikke er af topklasse.
Xperia 5 har en pris fra cirka 4.700 kroner inklusiv abonnement og det synes jeg er en god pris. iPhone 11 Pro er en mobil, man kan sammenligne med og Xperia 5 er helt på niveau og ofte bedre, men koster groft sagt det halve.
Se også: Test af Sony mobiler