Website: Xperia Z4 Compact kommer 13. maj

Et russisk site hævder, at den lancering af Z4 Compact er nært forstående.

Website: Xperia Z4 Compact kommer 13. maj

Sonys Compact-serie har været værdsat af både brugere og anmeldere, da den udfylder en ret stor niche for folk, der vil have en mobil med top-funktioner, der samtidig ikke er så stor.

Nu hævder et russisk site, at lancering af Sony Xperia Z4 Compact kommer til at ske den 13. maj.

Som bevis herfor anfører sitet blandt andet et billede på japansk, hvor Z4 Compact står opført, dog uden billede.

Z4 Compact menes at have modelbetegnelsen SO-04G. Z3 Compact havde betegnelsen SO-02G og Z4, som kun er lanceret i Japan, SO-03G.

Se også: Altid opdaterede priser på Sony mobiler

Dette taler mod Z4 Compact

Det, som taler imod rygtet er, at vi endnu ikke har set et eneste billede af Z4 Compact. Sony har ikke ry for at have de mest vandtætte skodder, når det gælder kommende produkter og en uge før Xperia Z4 blev lanceret havde vi set masser af billeder.

Se prisguide: De bedste mobilabonnementer lige nu