Xperia Actions: Personlig automatiseret brug af Sony Xperia XZ2
Ved at bruge Xperia Actions på Sony Xperia XZ2 eller XZ2 Compact, kan du tilpasse din mobil til forskellige situationer baseret på tid og sted og situationer, du befinder dig i. Guide til smartere automatiseret brug af din Sony Xperia XZ2.
Man kan ikke kalde Xperia Actions for kunstig intelligens, da funktionen skal have en hjælpende hånd fra brugeren – den regner altså ikke selv ud, hvordan din mobil skal tilpasses forskellige situationer baseret på tid, sted og handlinger.
Egentlig er det også meget befriende, at man ikke bare overlader det hele til en eller anden mærkelig diffus intelligens, men at man selv må tage vare om sin dagligdag.
Priser på Sony Xperia XZ2 Compact
Tilpas selv din mobil til din brug i hverdagen med Xperia Actions
Xperia Actions bruges til at tilpasse telefonindstillinger til forskellige situationer og man kan vælge og planlægge særlige telefonindstillinger til natten, bestemte dage, timer eller steder, og når du rejser i udlandet.
Du kan vælge mellem Xperia Action-indstillingerne Godnat, Fokuser, Pendling, Spil og Udlandet. For hver kategori kan du indstille tidspunkt for, hvordan den skal aktiveres – det kan du gøre efter klokkeslet og dato og efter placering. Du kan tilføje flere tidsintervaller og steder, hvis du ønsker det.
Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ2
Mange muligheder for personlig optimeret automatisering
For hver indstilling kan du vælge en række handlinger, der skal aktiveres – for eksempel kan Godnat-tilstanden aktivere flytilstand, vil ikke forstyrres, tilpas skærmen med gule nuancer, slå besked lys fra og optimering af batteriet.
Vælger du Fokuser kan funktioner som Vis ikke notifikationer på låseskærmen, Vil ikke forstyrres og beskedlys slået fra blive aktiveret. Pendler du meget, kan du bruge Pendler-indstillingen til automatisk at aktivere en musik-app og ændre lydstyrke ved opkald.
Er du i udlandet, kan du indstille telefonen til via Udlandet-funktionen at kun udvalgte apps må bruge data og du kan også automatisk få vist en personlig besked på låseskærmen, for eksempel dit navn og telefonnummer til en kollega eller kontoret, hvis du skulle miste din mobil.
Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ2 Compact
Fungerer mere mange Sony mobiler
Xperia Actions fungerer faktisk ikke kun med Sony Xperia XZ2 og XZ2 Compact – de fleste Sony telefoner, der er kommet ud på markedet de sidste 2-3 år kan benytte sig af funktionen.
Se også: Guide til Sony mobiler