100 millioner bruger Truecaller

Det svensk-baserede Truecaller slår ny brugerrekord og satser på personaliseret søgning.

100 millioner bruger Truecaller

Denne uge lancerede Guldmobilvinderen i Sverige Truecaller en ny Android-version af deres telefonboks-app og meddelte samtidig, at appen har nået den magiske grænser på 100 millioner brugere, og at de på tre måneder har fordoblet antallet af nye daglige brugere.

“Det er en stor milepæl. Meget af væksten kommer fra udviklingslandende og også fra Nordamerika, vores tredjehurtigste voksende marked”, siger Kin Fai Kok, markedschef hos Truecaller, til Mobil.

Truecaller-appen giver brugeren mulighed for at søge blandt 1,5 milliarder kontaktoplysninger. Selskabet vil dog tilbyde mere end det, hvilket afspejles i de nye funktioner i den nye Android-version, der blev lanceret tidligere på ugen. Centralt her er brugen af kontekstbaserede forslag baseret på samtalehistorikken, tid og sted.

“Vi vil fortsat udvikle den teknik. Det her er et første skridt for os”, siger Kim Fai Kok, og fortsætter:

Sådan finder du det billigste mobilabonnement

Brugerne gemmer ikke telefonnumre – de stoler på Truecaller

“Din telefonbog har set ud på samme måde, siden du fik din første telefon. Vi vil erstatte den. Vi har bemærket, at mange af vores brugere ikke længere gemmer telefonnumre, fordi de har så stor tillid til, at Truecaller finder nummeret”.

Han beskriver de nye funktioner som en sammensmeltning og en evolution af, hvordan telefonbogen bliver.
“Der bliver mere kontekstbaseret indhold, det vil sige mere personlige resultater. Og informationen om din placering og din samtalehistorik når aldrig vores servere: Det der er i telefonen, bliver i telefonen. Vi bygger i stedet en social graf omkring dig”, forklarer han.

Sådan finder du billig taletid

Truecaller til iOS, Android, Blackberry og Symbian

Truecaller findes også til iOS, Android, Blackberry og Nokias traditionelle telefoner med Symbian som styresystem.

Truecaller fik 430 millioner svenske kroner ind i en tredje amerikansk investeringsrunde i oktober fra risikokapitalselskabet Kleiner Perkins Caufield & Buyers, der tidligere har investeret i Twitter og Snapchat, samt Skype-grundlæggeren Niklas Zennströms investeringsfirma Atomico. Truecaller havde da 85 millioner brugere.