400 millioner dollars brugt på apps og spil under julen
Hvis man overvejer en karriere, hvor man er temmelig sikker på at kunne gå en tryg fremtid, kan app-udvikling være et alternativ. I hvert fald hvis man ser på seneste data fra Sensor Tower.
Vi bruger penge som aldrig før på apps
Her kan man se, at iOS- og Android-brugerne lagde omkring 400 millioner dollars på køb af apps bare i løbet af julen 2020. Det svarer til cirka 2,4 milliarder kroner.
Der er ingen tvivl om, at pandemien har påvirket verdensøkonomien negativt, men der lader ikke til at have ramt markedet for mobil-apps.
De 400 millioner dollars, der blev brugt på apps denne jul, er en stigning på 34,5 procent i forhold til de 300 millioner dollars, det estimeredes, at man brugte på apps i juleperioden 2019.
Se også: De bedste telefoner til gaming
Gaming står for en stor del af omsætningen
Sensor Towers tal viser desuden, at en stor del af pengene stammer fra mobilgaming. Gamingen skal ifølge Sensor Towers stå for 27 procent af den totale sum brugt på apps under julen. Det er også en stigning i forhold til 2019, hvor brugerne spenderede omkring 232,4 millioner dollars, mens de i 2020 spenderede omkring 295,6 millioner dollars på spil.
Med det sagt er det ikke så overraskende, at vi bruger mere på spil nu end nogensinde tidligere. Mange af os bruger langt mere tid hjemme og har ikke mulighed for at rejse eller gøre andre ting på grund af pandemien. Behovet for at finde underholdning er dermed større.
Se også: Nyheder om apps og spil