80’er klassikere testet: 3 herlige spil
Pac-Man
Jeg var aldrig selv den helt store Pac-Man-fan – jeg var mere til Boulder Dash! Alligevel anerkender jeg naturligvis Pac-Man som et af de helt store spil. I dag synes jeg egentlig bedre om det end den gang i 80’erne. Det visuelle udtryk er beholdt og ganske cool stadigvæk, men styringen opdateret til moderne smartphones med touch-skærm.
Man styrer på en ”plade” under selve spilskærmen og man bevæger ganske enkelt bare fingeren op eller ned eller til en af siderne for at styre den lille runde gule mund.
Det kræver lige til tilvænning, i starten reagerer den ikke helt efter planen, men efter nogle forsøg forstår man, hvordan man skal styre sin Pac-Man, så den ikke fanges af de væmmelige monstre i spillet.
Karakter: 9/10
Pris: Gratis med in-app-køb til Android. Gratis/19 kroner til iOS. 29 kroner til Windows Phone