80’er klassikere testet: 3 herlige spil

80'erne havde mange klassiske spil til Commodore 64 og Amiga 500. Vi har fundet tre af dem, der har fundet vej til smartphones.

80’er klassikere testet: 3 herlige spil

Boulder Dash

Gud fader bevares, hvor spillede jeg en overgang meget Boulder Dash, da jeg var teenager – jeg havde dog en skolekammerat, der spillede det endnu mere (altid er der en, der skal overgå en)

Til dem, der ikke måtte kende Boulder Dash, så er det et af de helt store spilklassikere fra 80’erne og var blandt de mest populære spil på for eksempel Cmmodore 64 og Atari 400/800.

Spillet findes også til iOS og Android og de grafiske elementer er bibeholdt fra computerspillet og der er visuelt langt til spil som GTA, men det er jo en del af charmen.

Man spiller den her lille fyr, der skal samle diamanter, samtidig med at man skal passe på ikke at få en sten eller diamant i hovedet, blive spærret inde eller spærre for adgangen til diamanterne eller blive spist at de uhyrer, der er i spillet. Kan man få det arrangeret, så en sten falder ned i hovedet på et monster, så bliver det til 9 diamanter, der giver point.

Styringen fungerer, men kunne sagtens have været bedre. Styreknappen sidder til højre på skærmen og man kan bevæge sig op og ned og fra side til side. Det havde lettet styringen en del, hvis op og ned tasten var på den ene side af skærmen og fra side til side-tasten på den anden side af skærmen.

Overordnet set er spillet dog et fornøjeligt gensyn og er lige så hypnotiserende som det var den gang i de glade 80’ere!

Spillet koster 6 kroner til Android for den lille pakke med 4 baner og 22 kroner for den komplette pakke med alle baner. Er man fan, er det bestemt værd at bruge 22 kroner på dette spil.

boulder-dash

Karakter: 8/10

Pris: 6/22 kroner til Android,

Boulder Dash til Android

Boulder Dash findes ikke til iOS og Windows Phone.