Adobe klar med nye smarte apps til iPad
I forbindelse med en stor opdatering af Creative Cloud lancerer Adobe nu fem nye apps og to typer hardware, der skal gøre arbejdet lettere og mere fleksibelt for fotografer og designere.
Blandt de nye apps er Photoshop Mix, der giver adgang til avancerede Photoshop CC-værktøjer, som eksempelvis Content Aware Fill og Camera Shake Reduction.
Adobe Line er verdens første iPad-app til præcisionstegning, mens Adobe Sketch er en social app til frihåndstegning.
Creative Cloud-app’en giver adgang til alle ens Creative Cloud-filer fra både iPhone og iPad. Og nu kan man også få en iPhone-version af Lightroom.
“De nye lanceringer understreger den voksende betydning, mobile enheder har for kreative. Nu får fotografer og designere bedre muligheder for at være kreative ligegyldigt, hvor de befinder sig. Og med udvidet integration bliver det let at flytte sine kreationer rundt på tværs af enheder,” udtaler Anna Rose, nordisk marketingchef for Creative Cloud Individual.
Ikke kun Adobe apps
Adobe er også klar med to nye stykker hardware, der ifølge Adobe selv giver helt nye muligheder for at tegne og designe direkte på iPad.
Adobe Ink er en tresidet aluminiums-stylus udviklet til iPad og er forbundet til Creative Cloud, der giver brugere adgang til egne fotos, farvetemaer m.v.
Prissammenligning: Bedste pris populære mobiler
Adobe Slide er en digital lineal, der muliggør præcisionstegning til præcise skitser.
Begge disse produkter lanceres i USA og forventes at blive tilgængelige i Norden på et senere tidspunkt.