Alex Hunter: Lord of the Mind – godt detektivspil (app test)

Et Hidden Object-spil, der er rigtig godt lavet men har alt for kort spilletid.

Alex Hunter: Lord of the Mind – godt detektivspil (app test)

Selvom 17 kroner ikke er en formue for et spil, handler det alligevel om et forholdsvis dyrt spil til en telefon. Af den årsag føler vi os faktisk lidt snydt, da vi lige pludselig har gennemført spillet efter kun at have spillet et par timer.

Som privatdetektiven Alex Hunter skal du udrede et mord ved at løse en række forskellige puslespil, bruge objekter du finder på lidt uventede steder i spillet og især spille Hidden Object-spil, altså finde en række genstande på et halvstatisk billede.

Alex Hunter varierer alle dele af spillet fantastisk godt, selvom sværhedsgraden til tider er på lidt for lavt niveau. Men som spiller keder du dig aldrig, og bliver hurtigt fanget af søgningen efter næste genstand, der fører dig videre i handlingen.

alex-hunter

Navn: Alex Hunter: Lord of the Mind

Styresystem: Android
Version: 1.0
Udvikler: Alawar Entertainment
Pris: 17 kr
Karakter: 7/10

Hent Alex Hunter til Android.