Analogue Pocket er fremtidens Game Boy

Selskabet Analogue har lanceret en ny håndholdt enhed med navnet Pocket, der kan spille spil fra Game Boy, Game Boy Color og Game Boy Advance.

Der var engang en 8-bits håndholdt enhed med navnet Game Boy fra Nintendo. Det eneste, man skulle med den, var at blive underholdt. Måske har du spillet på den, måske har du bare hørt om den, men aldrig haft muligheden for at spille Game Boy Advance-spil.

 

Pocket kan spille spil fra Game Boy

Hvordan det end er med det, så får du nu muligheden for at spille. Selskabet Analogue fra Seattle i USA har lanceret en ny håndholdt enhed med navnet Pocket. Den er i high definition, koster kun 200 dollars, og på den kan du spille spil fra Game Boy, Game Boy Color og Game Boy Advance.

Med en adapter kan den også fungere med Game Gear, Neo Geo Pocket Color og Atari Lynx. Der er med andre ord tale om noget nær den næste generation af Game Boy.

I Pocket sidder der stereohøjtalere og et stik til høretelefoner, og den lades op med USB-C. Sammenlignet med andre håndholdte konsoller, er der her tale om creme de la creme. Udover selve konsollen har Analogue også planer om en ”dock”, der kan bruges til at sende outputtet til en større skærm via HDMI.

Se også: Find bedste mobil til gaming

 

Kommer i 2020

Pocket er klar til at blive sendt ud i 2020. Hvis man vil vide mere om den præcise dato, kan man skrive sig op på den officielle webside. Og prisen er altså 200 dollars, cirka 1.340 kroner direkte omregnet uden moms.

Se også:  Nyheder om gaming