Apple: App Store har forhindret bedrageri for 1,5 milliarder dollars i 2020

Apples fokus på sikkerhed i App Store har forhindret svindel for 1,5 milliarder dollars alene i 2020 - tre millioner stjålne kreditkort afvist.

Apple: App Store har forhindret bedrageri for 1,5 milliarder dollars i 2020

En af årsagerne til, at Apple holder så hårdt fast i deres lukkede økosystem, handler ifølge Apple selv om at beskytte brugerne. For at bevise det, har Apple for nylig annonceret, at App Store i 2020 har været med til at forhindre bedrageri for op til 1,5 milliarder dollars.

Apple har forhindret svindel med apps i App Store for 1,5 milliarder dollars

“Alene i 2020 har Apples kombination af sofistiskeret teknologi og menneskelig ekspertise beskyttet forbrugerne mod mere end 1,5 milliarder dollars i potentielt falske transaktioner, forhindret tyveri af deres penge, informationer og tid – og holdt næsten en million risikofyldte og sårbare nye apps fra forbrugerne”, lyder det fra Apple.

Apple hævder også, at deres gennemgangsproces i 2020 afviste 48.000 apps, der indeholdt skjulte eller udokumenterede funktioner, 150.000 apps blev afvist for at spamme, være copycats eller misinformerende. 215.000 apps blev afvist på grund af overtrædelse af integritet.

Derudover er tre millioner stjålne kort blevet afvist som betalingsmetode i App Store.

Se også: Billige iPhones

Apple under pres på app-fronten

Det er ikke til at sige, hvorfor Apple vælger at publicere disse tal, men det kommer kort tid efter rapporteringer om, at Apple i visse tilfælde har misset lignende problemer med apps og tilladt apps at i butikken, så de har kunnet tjene op til en million dollars om måneden.

Det kan også skyldes, at Apple forsøger at få lidt goodwill fra forbrugerne. Flere store app-udviklere som Epic (dem med spillet Fortnite) og Spoitfy anklager Apple for at ødelægge konkurrencen, når de kræver 30 procents i fee fra den omsætning, som apps genererer. Kan Apple vise, at det skyldes stor fokus på brugernes sikkerhed, kan de måske vinde sympati fra brugerne og måske endda også fra lovgivende instanser.

Lige nu kigger for eksempel EU på, om Apple misbruger sin status og position, når det gælder distribution af apps til iPhone og iPads.

Se også: Nyheder om Apple App Store