Apple arbejder på en AR-shoppingfunktion til iPhone

Apple skulle have brugt de sidste to år på at udvikle en ny AR-app til shopping - den bliver en af Apples mest betydningsfulde AR-relaterede lanceringer til dato.

Apple arbejder på en AR-shoppingfunktion til iPhone

Ifølge et nyt rygte er Apple i gang med en ny version af sin Apple Store-app, hvor man i iPhonen får en AR-shoppingfunktion.

Ifølge Bloombergs Gurman gør funktionen formentlig, at man som iPhone-bruger kan rette telefonen mod et produkt som en Mac i en Apple Store og straks få information som pris og specifikationer i en overlay på skærmen.

Se også: Hvad kan man med AR?

En af Apples vigtigste nye tjenester i lang tid

Gurman mener, at iPhone-producenten har arbejdet på denne funktion i mindst to år og har den seneste tid testet den i butikker. Det er dog stadig uvist, hvornår funktionen rulles ud til brugerne.

“Hvis tjenesten debuterer i den nærmeste fremtid, vil det være en af Apples mest betydningsfulde AR-relaterede lanceringer til dato – og en forsmag på, hvad der venter med headsettet,” skriver Gurman.

Han mener også, at Apple kan være på vej med en application programming interface (API) til udviklere, så andre butikker kan nyde godt af funktionen.

Se også: De bedste VR-headset

Arbejder på andre egen producerede chipset

Tidligere på ugen hørte vi også, at Apple arbejder på en egen chip, der skal køre cellulær-, Wi-Fi- og Bluetooth-funktionaliteten i Apples produkter. De skal også arbejde på en erstatning af den Wi-Fi og Bluetooth-chip, de i dag får fra Broadcom.

Den skal efter planen sidde i Apples produkter fra 2025.