Apple Arcade – Apples nye gaming abonnementstjeneste

Apple Arcade er ny spilplatform i App Store med eksklusive spil fra en række af de store spiludviklere. Tjenesten er klar til efteråret, men prisen er ikke oplyst endnu.

Apple Arcade er navnet på Apples nye abonnementstjeneste til gaming, som blev lanceret her til aften.

Apple Arcade med eksklusive spil

Apple Arcade vil give adgang til mere end 100 nye eksklusive spiltitler og inkluderer originale spil fra udviklere som Hironobu Sakaguchi, Ken Wong, Will Wright og flere andre og spilfirmaer som Annapurna Interactive, Bossa Studios, Cartoon Network, Finji, Giant Squid, Klei Entertainment, Konami, LEGO og SEGA  – indhold som altså ikke bliver tilgængeligt på andre platforme eller gennem andre abonnementstjenester.

Man får adgang til spillene gennem en dedikeret fane i Appe Store og man man vil kunne spille spillene på tværs af iPhone, Mac og Apple TV. Der vil ingen reklamer være i Apple Arcade eller i spillene købt gennem tjenesten. Der vil heller ikke være de udskældte in-app-køb, hvor man kan købe sig til succes i spillene for rigtige penge – man får fuld adgang til alle spillene. Det bliver også muligt for forældre at kontrollere børnenes skærmtid.

Et af de spil, der er på vej, er “Sonic Racing.

Tanken med Apple Arcade er, at i stedet for at betale et beløb på forhånd for hvert enkelt spil, så giver et abonnement på Apple Arcade spillerne mulighed for at prøve alle de spil, tjenesten tilbyder, uden risiko. Da hvert spil giver adgang til hele oplevelsen, herunder alle funktioner, alt indhold og alle fremtidige opdateringer af spillet, vil det ikke være nødvendigt med yderligere køb. Alle spil vil kunne spilles offline, og mange spil vil understøtte spilcontrollere. Da abonnenter kan spille Apple Arcade-spil på tværs af iPhone, iPad, Mac og Apple TV, kan de fortsætte, hvor de slap i et spil, også selvom de skifter enhed. Nye spil vil jævnligt blive føjet til tjenesten.

Se også: De bedste mobiltelefoner til gaming

Apple Arcade – pris og tilgængelighed

Apples senior vice president of worldwide marketing, Phil Schiller, forklarer, at App Store er verdens største og mest succesfulde spilplatform og med Apple Arcade tage de spil til et nyt niveau.

Apple Arcade rulles ud til efteråret i mere end 150 lande, oplyser Apple og til den tid vil vi også høre mere om pris på abonnementet. Den har de nemlig ikke oplyst endnu.

Se også: Nyheder om Apple Arcade