Apple bestiller dramaserie med Oscar-vinder i hovedrollen
10 afsnit af dramaserien ”Are you sleeping” med Octavia Spencer, der vandt en Oscar for sin rolle i filmen Niceville i hovedrollen har Apple bestilt. Spencer er blandt andet også kendt for film som ”Hidden Figures”, ”The Help”, ”Gifted”, og ”The Shape of Water”.
Baseret på psykologisk thriller
Vi hørte første gang om den nye serie i januar, og nu har Apple altså besluttet at fortsætte produktionen. Den er baseret på en psykologisk thriller af Kathleen Barber. Bogen handler om en podcast, der åbner en gammel mordsag i stil med ”Serial”-podcastet, der endte med at føre til en ny retssag for Adnan Syed.
Syed sad i fængsel for at have myrdet sin tidligere kæreste. Skaberen bag Serial, Sarah Koenig, skal være med på sidelinjen i Are you Sleeping-produktionen.
Mere specifikt handler romanen bag ‘Are you Sleeping’ om de konsekvenser, der har på ofrets datter, at sagen bliver taget op igen. Hendes liv bliver ødelagt godt og grundigt, og det er sandsynligt, at serien vil have samme oplæg. Serien er skrevet af Nichelle Tramble Spellman og skal produceres af Reese Witherspoons Hello Sunshine-selskab og Chernin Entertainment/Endavor Content.
Se også: Priser på de bedste Apple produkter
Nyt samarbejde med Reese Witherspoons selskab
Apple har også gang i et andet samarbejde med Reese Witherspoons selskab. Det skulle dreje som om et såkaldt ’morning show drama’, der fører os ind i den barske verden bag morgen-showene på TV. Den serie har endnu ingen titel.
Det betyder, at Apple lige nu arbejder på en række TV-serier, omkring en 10-15 stykker. Hvornår de begynder at få premiere, ved vi endnu ikke noget om. Rygter har nævnt 2019, men det er jo et noget vidt begreb.
Se også: Nyheder om tv shows