Apple i budkrig med HBO om sci fi-serie fra J.J. Abrams

J. J. Abrams er på vej med en ny sci-fi serie og den skulle Apple være interesseret og de kan ende i budkrig med HBO.

Apple i budkrig med HBO om sci fi-serie fra J.J. Abrams

Apple har brug for lidt succes på TV-fronten, hvis deres video-satsning skal blive en alvorlig aktør på markedet. De har forsøgt sig med forskellige programmer, men ingen af dem er blevet den succes, man havde håbet på. Den eneste undtagelse er vel Carpool Karaoke, men det var et hitprogram allerede inden, Apple fik fat i det.

Apple i budkrig om sci-fi drama af J.J. Abrams

Nu lader det dog til, at Apple har fundet et nyt mål. Ifølge Variety ser det ud til, at Apple er i en budkrig med HBO om at få fingrene i J.J. Abrams’ kommende sci-fi drama. Det er ikke meget, vi ved om selve serien endnu, men den skulle handle om vores verdens kamp mod en kraft, der vil undertrykke os.

Samtidig bliver det Abrams’ første TV-arbejde siden ”Fringe” i 2008.

Se også: Bedste mobilabonnement med tv-serier

Stadig mange usikre ting om serien

Hverken Warner Bros., HBO eller Apple har ønsket at kommentere rygtet. Apple har godt med ressourcer at gøre ved, men det er stadig ikke til at vide, hvornår serien kan havde premiere, selv hvis de vinder budkrigen. Det kan desuden både være en del af Apple Music eller Apple TV. Men som altid er der mange usikkerheder om rygter, og selv hvis de stemmer, skal Apple jo lige vinde over HBO først.

I kølvandet på den nye skatteaftale, hvor amerikanske virksomheder kan trække penge fra udlandet tilbage til USA mod begrænset beskatning, er det blevet spekuleret i, at Apple skulle være interesseret i at opkøbe Netflix. Der er dog dem, der mener, at Apple hellere vil opbygge sit eget tv-serie univers frem for at bruge 70 milliarder dollars, som det menes, at Netflix ville koste.

Se også: Nyheder om tv-serier