Apple i dialog med filmstudiet MGM om opkøb

Apple er i følge flere kilder i dialog med MGM med henblik på opkøb - MGM har rettighederne til bl.a. Rocky, Mad Max og James Bond.

Apple i dialog med filmstudiet MGM om opkøb

Apples streaming-service, Apple TV+, har eksisteret i cirka tre måneder nu og har allerede vundet flere priser. Det har tilsyneladende givet dem blod på tanden, når det gælder produktion af underholdning for flere kilder siger, at Apple er i dialog med filmstudiet MGM om et muligt opkøb.

 

Apple i dialog med MGM om muligt opkøb

Sådan et opkøb vil kunne styrke udvalget af indhold i Apple TV+, der i dag har et meget begrænset katalog sammenlignet med det indhold som for eksempel Netflix kan tilbyde i dag. MGM har blandt andet rettighederne til hele James Bond-franchisen, Rocky og Mad Max.

Kilderne kan dog ikke fortælle, hvor langt i forløbet, Apple og MGM er eller om forhandlingerne overhovedet er på et seriøst stadie. Der vil være tale om et kæmpe stort opkøb i milliard-klassen – i dollars – ved et opkøb og et endeligt opkøb kan have lange udsigter, selvom begge parter skulle være forhandlingsvillige.

Se også: Mobilabonnement med streaming

 

MGM har værdi på 10 milliarder dollars

Det vurderes, at MGM har en værdi på 10 milliarder dollars. Apple kom ud af seneste kvartal med et overskud på 22 milliarder dollars, så der skulle være økonomisk råderum hos Apple til et sådan opkøb.

Faktisk forlyder det også, at Netflix også skulle være interesseret i at opkøbe MGM, så det bliver spændende at følge udviklingen. Umiddelbart har Apple mest at vinde ved et opkøb af MGM.

Se også: Test af Apple TV+

 

Også i dialog om sportsrettigheder

Derudover skulle Apple også have ført dialog med Pacific-12 om sportrettigheder til Apple TV+. Pacific-12 er en amerikansk sportsliga bestående af de 12 største universiteter i staterne Washington, Oregon, Californien og Arizona, Colorado og Utah.

Universitetssport er rigtig stort i USA, og er et springbræt for mange professionelle idrætsudøvere i USA, for eksempel for Tiger Woods, Michael Jordan, Mia Hamm og Clint Dempsey, så det kunne være interessant for Apple at tilbyde Pacific-12 sport til sine brugere. Sådan en aftale har dog ikke særlig stor værdi for brugere uden for USA, mens en aftale med MGM vil styrke Apple TV+ globalt.

Se også: Nyheder om Apple TV+