apple tv plus biograf

Apple-film kommer i biografen inden de kommer på Apple TV+

Ifølge et nyt rygte fra Wall Street Journal har Apple til biograferne og Hollywoods store glæde tænkt sig at sende sine film i biograferne, inden de bliver mulige at streame på selskabets streamingtjeneste Apple TV+. Det betyder, at de i så fald vælger en anden strategi end Netflix.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Apple gør det modsatte af Netflix: Film får biograf-premiere inden de kommer på TV+

Netflix har nemlig normalt som krav, at biografpremieren er samtidig som premieren hos Netflix selv. Det er der flere producenter og instruktører, der ikke synes om, blandt andet Steven Spielberg. Han har udtalt, at Netflix ikke skal have lov at være med i kapløbet om Oscar-statuetter, fordi Netflix’ film har en så kort biografkarriere.

For Apples del kan deres plan lyde til at være i stil med Amazons. Amazon sender ofte deres store film som Manchester by the Sea i biografen i tre måneder, inden filmene har premiere på Amazons streamingtjeneste. Det gør det muligt for filmene at være med i kapløbet ved de festivaler, der kræver dette. Er filmene ikke helt så mainstream, får de til tider kun to uger i biografen, før de kan streames.

Se også: Bedste streaming-tjenester

 

Biograf først er brandstrategi

Ifølge rygterne er det ikke Apples intention at tjene penge på at sende filmene i biografen. Derimod skal det være med til at opbygge Apple TV+ som navn og give folk lyst til at tegne abonnement på streamingtjenesten.

At det kan få stor betydning at få en film i biografen, lærte Apple for nylig på den hårde måned. JJ Abrams valgte for ikke så længe siden at gå til WarnerMedia i stedet for Apple, og det efter sigende fordi Warner har bedre biografdistribution end Apple.

De seneste to år har Netflix nægtet at være med ved Cannes Filmfestival netop på grund af uenigheder om biografdistribution. Den meget omtalte film The Irishman med Scorsese og De Niro har Netflix sendt i biografen med et stort premiere-event ved New York Film Festival for nylig. I vanlig stil vil filmen kun være i biografen i få uger, inden den får premiere på Netflix.

Se også: Pris på Apple TV+

Første store film: One The Rocks af Sofia Coppola

Efter sigende bliver en af Apples første store biograffilm One The Rocks af Sofia Coppola og med Rashida Jones og Bill Murray i hovedrollerne. Den kan få biografpremiere en gang midt i 2020, hvilket betyder, at vi kan få den at se ved Cannes og andre filmfestivaler i begyndelsen af næste år.

Se også: Nyheder om Apple TV+