Apple: Vi får kun betaling fra 0,68 procent af Spotifys brugere

Nye tal fra Apple viser, at kun 0,68 procent af Spotifys brugere afgiver noget af deres betaling til Apple - stemmer tallene får Spotify svært ved at overbevise EU om monopolmisbrug. i App Store.

Apple: Vi får kun betaling fra 0,68 procent af Spotifys brugere

Som svar på Spotifys anklage om uretfærdig behandling i App Store har Apple nu givet igen. De er kommet med dokumentation, der viser, at kun 680.000 af Spotifys brugere betaler 15 procent af abonnementsprisen til Apple, og at ingen betaler de 30 procent, som Spotify hævder.

 

Meget få Spotify-kunder betaler til Apple

Alt dette har Apple sendt til EU Kommissionen. Selskabets dokumentation behandler ikke kun anklager, Spotify-chefen Daniel Ek er kommet med omkring de 30 procent, men også antallet af berørte kunder.

Oplysningerne viser altså, at der ud af de 100 millioner betalende kunder, som Spotify siges at have, kun er 680.000, der betaler 15 procent, og at der slet ikke er nogen, der betaler de 30 procent. Det vil altså sige, at kun 0,68 procent af Spotifys kunder, der afgiver noget af abonnementsprisen til Apple.

Det var tyske Der Spiegel, der først opdagede Apples modtræk i sagen. I deres artikel skriver Spiegel, at Apple kun sidder på 25 procent af smartphone-markedet i EU, samt at Apple Music ikke dominerer inden for musikstreaming og at de derfor ikke kan ses som havende monopol. Det bliver interessant at se, om Spotify kan præsentere nogle andre tal – hvis ikke, bliver det nok svært for dem at overbevise EU om, at der er tale om misbrug af magtposition fra Apples side.

Se også: Mobilabonnement med musik

 

Spotifys anklager mod Apple

Blandt Spotifys anklagepunkter handler flere om uretfærdig behandling med flere eksempler. Et eksempel er, at Apple i 2015 og 2016 afviste flere app-ansøgninger til Apple Watch. Siden har Apple tilføjet tredjeparts API til musikstreaming i Apple Watch. Det er blandt andet blevet brugt af tjenester som Pandora. Spotify har ikke indsendt yderligere app-ansøgninger til watchOS.

Et andet eksempel handler om, at Apple tager 30 procent af App Store-indkøbene. For abonnementstjenester falder det til 15 procent efter et år, hvis man har været abonnent hele det år. Den sidste del nævner Daniel Ek ikke i sin klage.

Apples del af kagen i App Store bruges til Apples gebyrer, udvikling af platformen og udviklingsressourcer, betaling af infrastruktur og lignende udgifter. Det er muligt at fjerne muligheden for at tegne abonnement fra appen og i stedet bede kunderne gøre det på hjemmesiden. Det er en løsning andre tjenester har benyttet.

Se også: Nyheder om Spotify vs Apple