Apple Music er oppe over 56 millioner abonnenter

Apple Music skulle have rundet 56 millioner abonnenter - "Efter et underlegent produkt, er de blevet mere seriøse", lyder det fra pladeselskab.

Apple Music er oppe over 56 millioner abonnenter

Apple Music har ikke været med særligt længe sammenlignet med de fleste andre store musikstreamingtjenester. Derimod vokser de desto hurtigere.

Apple Music har 56 millioner abonnenter

Tidligere på året meddeltes det, at Apple Music var oppe over 50 millioner abonnenter, men ifølge Financial Times er det tal nu vokset til mere end 56 millioner abonnenter.

Det vil sige seks millioner nye abonnenter på mindre end seks måneder.

Hvor korrekte disse tal er, kan vi ikke vide med sikkerhed, men at der er tale om en stigning, er der nok ingen grund til at tvivle på. Det kan heller ikke undre med tanke på Apples ret aggressive markedsføring af tjenesten, hvor de er gået langt for at komme med kreative idéer, der skal lokke nye kunder til.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

“Apple er blevet mere seriøse omkring Music”

En højtstående medarbejder på et af de helt store pladeselskaber har sagt om dette, i følge Financial Times: ”Apple snublede ud af starthullerne med et underlegent produkt for tre år siden. Apple Music blev ikke det spektakulære produkt, iTunes var. De er ved at blive mere seriøse… de kommer hele tiden til os med nye idéer, noget de ikke ville have gjort for to år siden.”

Vi har desuden tidligere hørt, at Apple Music allerede har overhalet Spotify på hjemmebane i USA, og at de får nye betalende kunder to og en halv gang hurtigere end Spotify. Set på globalt plan, er Spotify dog stadig Apple Music overlegen med god margin.

Se også: Nyheder om Apple Music