Apple Music kan overhale Spotify i USA, måske allerede til sommer

Inden sommer vil Apple Music være større end Spotify i USA - men Spotify er stadig størst på globalt plan.

Apple Music kan overhale Spotify i USA, måske allerede til sommer

Hvis væksten i antal abonnenter fortsætter med at stige, som den har gjort den seneste tid, kommer Apple Music til at overhale Spotify i USA en gang til sommer.

 

 

Apple Music snart større end Spotify i USA

I USA stiger antallet af abonnenter for Apple Music med 5 procent per måned, mens tallet for Spotify er 2 procent. Det har kilder fra musikindustrien fortalt til Wall Street Journal. Tæller man gratis-abonnenter og personer med prøveperiode med, har Apple faktisk allerede overhalet Spotify med en lille margin, siger en af kilderne.

Det skulle nemlig være sådan, at Apple har tre til fire gange flere prøveperiode-brugere end Spotify. Det skyldes den simple grund, at Apple ikke har en gratis-variant. Når din tre måneders prøvetid er udløbet, skal du enten til at betale eller annullere din konto.

Se også: Musikstreaming i mobilabonnementer

 

Spotify stadig størst på verdensplan

På verdensplan er det dog stadig Spotify, der dominerer. Omkring 70 millioner har købt Premium abonnement hos Spotify, og omkring 70 millioner lytter gratis. Skal vi sammenligne, har Apple fortalt Wall Street Journal, at de har omkring 36 millioner abonnenter totalt.

Oveni det skal man huske, at Spotify kun er tilgængelig på 61 markeder, mens Apple er tilgængelig i 115 lande.

Se også: Guide til de bedste musiktjenester

 

Apple HomePod uden Spotify

Nu er Apple Music også meget integreret med Apples enheder, blandt andet også den kommende HomePod højtaler. Spotify har været med siden 2008 og har været pionerer inden for musikstreaming. Desuden har Spotify sine fordele, for eksempel dedikerede klienter og integration med mange forskellige enheder som Amazon Echo og Google Home.

Her vil HomePod for eksempel kun understøtte Apple Music, iTunes og AirPlay – i hvert fald ind til videre har Apple valgt at sortere Spotify fra over understøttede musiktjenester i HomePod.

Se også: Nyheder om musikstreaming