Apple TV+ vil satse på kvalitet og ikke kvantitet som Netflix

Netflix' model med utallige produktioner fungerer for Netflix, men det bliver ikke Apples model - de vil fokusere på kvalitet frem for kvantitet, siger topchef.

Apple TV+ vil satse på kvalitet og ikke kvantitet som Netflix

Apple TV+ mangler endnu at få i luften, men det nærmer sig stille og roligt. En konkurrent som Netflix bruger milliarder af dollars hvert år på at skabe utallige tv-serier og film, der dog ikke altid har en særlig høj, de såkaldte Netflix Originals.

 

Apple TV+ fokuserer på kvalitet og ikke kvantitet

Apple vil tage en lidt anden tilgang til produktionen, siger Eddy Cue, der er Apples ‘senior vice president of internet software and services’. I et interview med Times siger han, at Apple ikke vil fokusere på at skabe mest muligt originalt indhold, men vil hellere fokusere på at “skabe det bedste” indhold. Cue forklarer, at Netflix’ model er at skabe mest muligt indhold, så brugerne altid har noget nyt at se og at det fungerer godt for Netflix. “Der er intet i vejen med den model, men det er ikke vores model”, slår Cue fast.

En af de tv-serier, som Apple har klar fra start, er The Morning Show med Reese Witherspoon og Jennifer Aniston og også instruktører som J.J. Abrams og Steven Spielberg er hyret til at skabe Apple Originals.

Der er også rygter om, at Airbnb skulle være i gang med at producere rejsefokuseret indhold til Apple TV+, hvilket umiddelbart ikke lyder så interessant, men det kan være, man bliver positivt overrasket.

Se også: Mobilabonnementer med underholdning

 

Rygte: Cook vil reducere vold, sex og grimt sprog

Der har også været skriverier om, at Tim Cook, Apples topchef, skulle have blandet sig i indholdet i nogle af de tv-serier, der er på vej til Apple TV+ – blandt andet med ønske om at reducere mængden af vold, sex og grimt sprog – ønsker man succes med en streaming-tjeneste, er det dog nok ikke vejen at gå.

Se også: Nyheder om Apple TV+