Apple vil ikke styre produktionen eget indhold på Apple TV+

Der har været rygter om, at Apple vil overvåger produktionen af eget indhold til Apple TV+ for at undgå for meget vold og sex, men det passer ikke, siger Apple.

Apple vil ikke styre produktionen eget indhold på Apple TV+

For første gang skal Apple i gang med at skabe eget indhold af TV-varianten, når der skal fyldes på i biblioteket på Apple TV+. Netflix og andre streamingtjenester gør det allerede og har været i gang en tid – skabe egne programmer, film og shows og sender det via sin platform.

 

Cue: Apple vil ikke diktere indholdet til Apple TV+

Chefen for Apples kommende streamingtjeneste Apple TV+ hedder Eddy Cue og er senior vice president for internetsoftware og tjenester hos Apple. Han har for nylig udtalt sig til GQ UK om Apples forhold til det indhold, der er ved at blive produceret til Apple TV+. Her kunne han fortælle, at Apple ikke har tænkt sig at mikrostyre og diktere overfor producenter og instruktører.

Selskabet har hentet eksperter ind for at få kvalitet i sit indhold. På listen over dem, der arbejder på Apple-shows. Finder vi Steven Spielberg og JJ Abrams. Blandt skuespillerne er navne som Jennifer Aniston, Steve Carell, Reese Witherspoon og selveste Oprah.

Se også: Mobilabonnementer med film

 

Skaberne har frie hænder

Der har tidligere været skrevet om, at Eddy Cue og Apples direktør, Tim Cook, har været på besøg på indspilningerne for at tjekke, at alt gik rigtigt til, og at der ikke kom for meget vold eller andre for alvorlige ting med i handlingen, men at indholdet i stedet holdt sig familievenligt.

Det afviste Cue i interviewet, hvor han slog fast, at Apple aldrig har blandet sig i manuskripterne. Skaberne bag programmerne har frie hænder til at udføre deres arbejde. Rygterne om, at Apple-chefer skulle have sendt noter til instruktørerne, er ifølge Cue det pure opspind.

Se også: Nyheder om Apple TV+