Apples App Store-abonnementer tjente 65 milliarder i 2020

Abonnementstjenester i Apples App Store omsatte for hele 65 milliarder kroner i 2020 - det er en stigning på over 30 procent ift. 2019.

Apples App Store-abonnementer tjente 65 milliarder i 2020

Der er ingen tvivl om, at iOS-markedet har en hel del færre brugere end Googles Android, så det kan undre, at mange udviklere alligevel først skaber sine apps til iOS. En stor del af årsagen ligger nok i, at iOS er meget mere lukrativ end Android, i hvert fald hvis vi skal tro data fra Sensor Tower.

Abonnementstjenester skaffede Apple 65 milliarder kroner i 2020

Ifølge den data har Apples App Store tjent hele 10,3 milliarder dollars på abonnementstjenester bare i 2020. Det svarer til 65 milliarder kroner. Det er en stigning på 32 procent i forhold til året før, hvor beløbet var 7,8 milliarder.

Stigningen hos Google var på hele 42 procent, hvilket jo er en højere procentmæssig stigning, men omregnet i penge lå Android i 2020 på blot 2,7 milliarder dollars i indtjening. Der opereres altså med langt lavere beløb i Play Store.

Det betyder, at indtjeningen fra App Store er næsten fire gange højere end Android, hvilket som sagt dermed er en meget mere lukrativ platform for udviklerne, der jo gerne vil tjene lidt penge på deres apps og tjenester.

Se også: Priser på de bedste af Apples telefoner

Stor vækst unde COVID-19

Tallene lader også til at stemme overens med rapporteringer fra 2020, hvor vi hørte, at Apple tjente store penge via App Store under pandemien. Folk simpelthen var på jagt efter noget at lave under lockdowns, når man nu ikke kunne gøre alle de ting, man plejede.

Med det sagt antyder den totale stigning i indtjening på abonnementer også, at det er den retning, man skal gå, hvis man vil tjene penge. Den ser meget mere attraktiv ud end det traditionelle en gangs køb.

Se også: Nyheder om app stores