Apples Shazam-opkøb godkendt i EU

Apples opkøb af musikgenkendelsestjenesten Shazam skulle være blevet godkendt uden forbehold af EU - det er dog ikke endelig bekræftet.

Apples Shazam-opkøb godkendt i EU

Sidste år fortalte Apple, at de havde planer om at købe musikgenkendelsestjenesten Shazam. Nu er den slags opkøb ikke noget, man bare gør, der er ting og sager, der skal godkendes af forskellige myndigheder først, så det hele foregår på en ordentlig måde og ikke ender med monopol-forhold.

I dette tilfælde så det på et tidspunkt ud til, at Apple var stødt på forhindringer i EU, men nu lader det til at være ordnet.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Apples opkøb af Shazam er godkendt af EU

Der er nemlig kommet oplysninger fra Reuters om, at kilder fortæller, at Apples opkøbsplaner er blevet godkendt af EU uden forbehold. Myndighederne, der gransker opkøb, har med andre ord ikke fundet noget, der skulle kunne tale imod et Apple-opkøb af Shazam.

Der har ellers været flere lande, der har udtrykt bekymring om Apples opkøb med henvisning til, at det kunne ende med at skabe monopolartede forhold og skubbe konkurrenter ud, samt at det vil kunne forhindre brugere i at benytte alternativer til Apple Music, som for eksempel Spotify.

Se også: De bedste musiktjenester

 

Godkendt opkøb ikke godkendt endnu

Vi ved endnu ikke, om Reuters oplysninger stemmer, men man forventer, at der kommer en officiel udmelding 18. september. Det er altså ikke længe, vi behøver at vente for at få be- eller afkræftet det hele.

Se også: Nyheder om Apple