Barack Obama og Bruce Springsteen får podcast på Spotify

Spotify sætter alle sejl i spil for at dominere podcastmarkedet med eksklusiv podcast med Barack Obama og Bruce Springsteen.

Barack Obama og Bruce Springsteen får podcast på Spotify

I går benyttede Spotify deres Stream On event til at præsentere Spotify HiFi med lossless lyd i CD-kvalitet. Samtidig annoncerede de også, at Barack Obama og Bruce Springsteen sætter en ny podcast i søen hos Spotify.

Barack Obama og Bruce Springsteen podcast på Spotify

Podcasten med Barack Obama og Bruce Springsteen hedder “Renegades: Born in the USA”, hvor den tidligere amerikanske præsident og den legendariske rockstjerne vil tale om politik og vigtige emner i USA. Blandt emnerne vil være for eksempel ægteskab og hvad det vil sige at være en mand i en moderne verden.

I hvert fald til en start vil podcasten “Renegades: Born in the USA” komme i 8 afsnit og de første to går i luften på mandag.

barack obama bruce springsteen

Se også: Gode telefoner til podcast

Har afsat 500 millioner dollars til podcast-opkøb

At Spotify mener det seriøst, når vi taler podcast, understreges af, at de har øremærket 500 millioner dollars til at opkøbe podcast-selskaber og lave eksklusive aftaler med blandt andet Kim Kardashian og store brands som Warner Bros.

I 2019 indgik Spotify også en eksklusiv aftale om The Michelle Obama Podcast.

Se også: Nyheder om podcast