Ny børne app med aben Rynke – den prutter, bøvser og danser

Den nye børne app Rynkes Jungle bygger på den dansende abe Rynke og udkommer i dag.

Ny børne app med aben Rynke – den prutter, bøvser og danser

Hvis dine børn ser fjernsyn, så kender de sikkert Rynkebys reklame med den dansende abe Rynke.

Nu kommer Rynke så også som en børne app ved navn Rynkes Jungle.

Spillet, som producenten lover er ”både lærerigt og sjovt”, foregår i et 3D miljø, som er opdelt i 3 scener: Frugtbusken, Bjergdalen og Papegøjegrenen.

Her kan spilleren rykke Rynke frem og tilbage fra scene til scene og afprøve de forskellige spil.

I bjergdalen kan du for eksempel drille Rynke ved at kilde ham på maven, få ham til at prutte eller måske lave en sjov tittebøh- leg. Man kan selvfølgelig også få Rynke til at danse.

Du kan også møde papegøjen, der efterligner, hvad du siger med en sjov stemme i den nye børne app.

Prissammenligning: Mobilabonnement til børn

Børne app der lærer

Spillet indeholder også mere lærerige spil. F.eks. kan du lære, hvilke frugter der har hvilke farver i Frugtbusken, hvor det gælder om at farvelægge frugter i de korrekte farver.

børne app rynke
børne app rynke

Børnene kan også blive bedre til at huske i Vendespillet, der er opbygget ligesom det velkendte Memory spil med 8 forskellige frugtpar, som man skal parre.

Alle spil i Rynkes Jungle afsluttes ved, at Rynke mikser optjente frugter sammen i en blender, laver en lækker frugtjuice og bøvser.

Den nye app er gratis, og der er ikke tilføjet in-app køb eller annoncer. Hent den nye børne app Rynke i App Store. Den kommer kun til iPad.