Børnene kan nu spørge Google Assistant hvor du er

Børn kan nu spørge Google Assistant, hvor deres forældre er - hvis forældrene altså slår deling til i Google Maps eller Life360.

Børnene kan nu spørge Google Assistant hvor du er

Det er ikke noget nyt, at forældre gerne vil have styr på, hvor ungerne er. Der findes masser af teknologi, der hjælper til med det. Der er smartephones, smartwatches og al mulig anden GPS-teknologi. Men nu vil Google hjælpe børnene med at holde lidt styr på, hvor mor og far er henne.

Børn kan spørge Google Assistant hvor forældrene er

I en opdatering af Google Assistant har Google tilføjet nogle familiefunktioner. En af dem giver børnene mulighed for at spørge om familiens opholdssted. Man kan for eksempel spørge ”Hey Google, hvor er min familie?” eller spørge efter specifikke familiemedlemmer. Derefter får man fortalt den sidste placering, Google Assistant har på den pågældende fra Google Maps.

Man kan rynke lidt på panden over integritetsdelen af en sådan funktion, men den lader til kun at fungere, hvis familiemedlemmet er over 13 år gammel. Den kræver også, at alle er med på samme Google-familiekonto. Man kan altså ikke tracke hvem som helst på denne måde.

Samtidig skal den, man leder efter, have placering slået til på Google Maps eller partnerappen Life360.

Se også: Billig bredbånd

Kan give ekstra sikkerhed

Det er en interessant funktion. Vi vil lade det være usagt, om forældre er klar til at lade sig tracke af børnene, selvom det burde være lige så okay som den anden vej. Det kan i hvert fald være rart nok for børnene at vide, om forældrene er i nærheden. De kan selvfølgelig også bare sms’er eller ringe, men alligevel…

Det kan desuden være et spørgsmål om sikkerhed, hvis et familiemedlem ikke svarer i telefon og har været væk lidt for længe. I så fald kan det være smart at kunne finde ud af, hvor de har været. Måske har de brug for hjælp.

Se også: Nyheder om Assistant