Breaking Bad – The Movie kan være på vej til AMC og Netflix
The Hollywood Reporter kunne forleden fortælle, at unavngivne kilder havde afsløret en opfølger til Breaking bad-serien, men denne gang som film. Vi har tidligere hørt, at Vince Gilligan, der er skaberen bag serien, er i gang med en film, der skulle følge op på serien, så dette seneste rygte hælder mere vand på den mølle.
Bryan Cranston har tidligere nævnt Breaking Bad-film
Skuespilleren bag Walter White-figuren, Bryan Cranston, har også i et talkshow tilbage i november nævnt, at en Breaking Bad-film var på vej. Sammen med Gilligan i arbejdet er også executive producers Melissa Bernstein og Mark Johnson, der både var med bag Breaking Bad og Better Call Saul. Så noget tyder på, at filmen vil blive en helt naturlig forlængelse af serien.
I filmen møder vi endnu en gang Aaron Paul som Jesse Pinkman, og handlingen skal finde sted efter serien tidsmæssigt. Det betyder med andre ord, at Walter White nok ikke vender tilbage. Derimod er der mulighed for andre kendte ansigter.
Det sidste, vi husker om Pinkman, var, at han slap væk fra en gruppe nazister, der holdt ham som gidsel og havde deres egen personlige meth-forsyning.
Se også: Find de hemmelig tv-serier og film på Netflix
Breaking Bad film først på Netflix
De nye kilder, som The Hollywood Reporter har talt med, fortæller dog, at filmen først vil være eksklusiv for Netflix og først senere komme til AMC.
Breaking Bad-serien vandt flere priser, så det er ikke overraskende, at der kommer en film. Mange fans ser den som en af de bedste serier i moderne tid, måske endda siden seriernes begyndelse. Også Better Call Saul, der er en slags prequel-serie, fik masser med ros. Hverken Netflix eller AMC har kommenteret historien.
Det er dog næsten underligt, at der ikke er kommet en film på et tidligere tidspunkt.
Se også: Nyheder om Breaking Bad