Brug din smartphone som personlig rejseguide
_Få tips fra lokalbefolkningen – kom i gang med Foursquare_
Få tips fra lokalbefolkningen
Foursquare er en app, der gør, at du kan finde nye spændende steder ved at få tips fra dine venner, fra eksperter og andre folk, alt efter hvor du befinder dig.
Kom i gang med Foursquare
-
Installer. Søg efter appen i din smartphones app store, og download og installer den.
-
Godkendt. Tryk OK, når appen spørger, om den må benytte din placering.
-
Opret en konto. Jeg vælger at logge ind med min Facebook-konto for også at kunne få tips fra mine venner og ikke kun få fremmede tips, men du kan også vælge at oprette en konto direkte fra din mailadresse. Vælg i så fald Sign up with email, og udfyld med de oplysninger, der efterspørges, og klik på Join oppe i højre hjørne. Har du en Facebook-konto og vil bruge den, vælger du i stedet Sign in with Facebook, klikker Tillad, der popper op, udfylder de oplysninger, der mangler, og vælger derefter Join oppe i højre hjørne. Glem ikke, uanset kontotype, at du skal bekræfte kontoen ved at klikke på en mail i din indbakke og logge ind.
-
Tilføj venner. For at kunne få tips fra dine venner skal der to ting til: dels at de benytter Foursquare, dels at du tilføjer dem i appen. Vælg derfor blandt de alternativer, du vil bruge til at finde dine venner, jeg valgte alle tre (Telefonbog, Facebook og Twitter). I listen nedenfor får du de venner frem, som du kan tilføje. Klik på +-tegnet til højre for deres navn for at tilføje dem. Når du er færdig, klikker du på Done.
-
Naviger. Appen har en hovedmenu i bunden af skærmen, men der dukker også interessante alternativer op i den øverste kant i de forskellige menuer. For eksempel har du i menuen Friends et radarikon oppe i venstre hjørne. Når det er slået til, vibrerer din telefon, når du passerer interessante steder. I den øverste kant findes også notifikationerne, så du kan se, om dine venner accepterer dine venneforespørgsler, og endelig kan du nogle gange dele de fede steder, du finder, for at tippe dine venner om dem.
-
Explore-menuen bygger på et kategorisystem, hvor du via en forvalgt kategori finder interessante steder, ud fra hvor du befinder dig; du kan enten se dem på en liste eller på et kort. Du kan sortere sådan, at du kun ser steder, dine venner har besøgt, som du aldrig har besøgt, eller steder, du allerede har besøgt.
-
Check In-menuen og badges. Her er grundstammen i hele appen, de mange check-ins. Foursquare bygger på indtjekninger, eller besøg på steder, hvor folk efterlader et check-in. Her kan de efterlade gode råd og kommentarer, der gør stedet et besøg værd. Har dine venner tjekket ind, bliver de ekstra interessante for dig. For at appen skal fungere, benytter man sig af såkaldte badges, som du får ved at tjekke ind forskellige steder. Spiser du på en god restaurant lige nu? Tjek i så fald ind, og optjen en badge. Tjekker du ind på en færge tilpas mange gange, så får du også en borgmester-badge. Der går hurtigt konkurrence i denne del.
-
Listemenuen. Når du opdager interessante steder, kan du gemme dem i lister. Jeg har for eksempel en, der hedder god thai-mad, hvor jeg gemmer interessante thai-restauranter for at besøge dem, når jeg har lidt tid tilovers.
-
Din menu. Den sidste menu, bestående af dit navn, er der, hvor du ser dine venner og kan tilføje flere, hvor du finder dine favoritsteder, og også der, hvor du ser dine point og kan foretage indstillinger.
Mere til stoffet
Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 27/6/2012 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen om 3 tomhændet fra 4G-auktion: Staten gav os ikke en chance – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. De sidste nyheder om temaet finder du her.