Candy Crush-udvikler solgt for milliardbeløb

Activision Blizzard køber King, app-udvikleren bag Candy Crush Saga, for et beløb svarende til godt 40 milliarder kroner.

Candy Crush-udvikler solgt for milliardbeløb

Activision Blizzard køber King med en aktieombytning til en værdi af godt 40 milliarder kroner, hvilket gør det til et af de største svenske virksomhedskøb nogensinde.

Det bliver slået af Microsofts køb af Skype, der gik for mellem 42 og 58 milliarder, alt efter om man regner med kursen i 2011 eller i dag.

Se også: Test af mobilspil

 

De fem grundlæggere gjort til millardærer

De fem grundlæggere af King, der er børsnoteret, ejer stadig store aktieposter, hvilket ifølge Dagens Industri gør dem til milliardærer.

Administrerende direktør Riccardo Zacconi får cirka 3,75 milliarder, den kreative chef Sebastian Knutsson får 2,16 milliarder, kontorchefen Lars Markegren får 1,12 milliarder, systemarkitekt Patrik Stymne får 880 millioner og teknikchef Thomas Hartwig får 776 millioner kroner.