Dansk app med erotisk litteratur er kæmpe hit hos kvinder

Lace er en app, som indeholder erotisk litteratur skrevet af danske forfattere – den storhitter blandt danske kvinder.

Dansk app med erotisk litteratur er kæmpe hit hos kvinder

Erotisk litteratur er åbenbart lige sagen for danske kvinder. I hvert fald er den nye app Lace med netop erotisk litteratur et hit blandt danske kvinder og appen har været en af de mest solgte apps i Danmark siden lanceringen for cirka to uger siden.

”Vi er overvældede over, at vores app kort efter lanceringen var den fjerde mest solgte app i Danmark og solgte mere end for eksempel Angry Birds og Minecraft, især fordi vi ikke havde råd til markedsføring. Det er dejligt at blive bekræftet i vores idé om, at en smartphone er det oplagte sted at læse erotisk litteratur,” udtaler Sara Frederiksen, der har været med til at udvikle appen.

”Mange af vores kunder spørger allerede efter mere, og lige nu knokler vi for at imødekomme den store efterspørgsel. Det startede som en sjov idé for os, men efter den modtagelse arbejder vi på at lancere Lace internationalt,” tilføjer Nina Nissen, som også har været med til at udvikle appen.

erotik
erotisk litteratur

Lace kan købes i Apples App Store for 19 kr. Appen indeholder 20 noveller i forskellige erotiske genrer.

Prissammenligning: Billig mobil til familer

Lace App I/S blev stiftet i 2012 og har fået støtte af Fonden for Entrepenørskab – Young Enterprises. Lace blev nr. 2 i Creative Business Cup samme år.