Disney+ kan blive præsenteret i april
I løbet af 2019 sender Disney sin helt egen streamingtjeneste på gaden. Navnet bliver Disney+, men ellers ved vi ikke så meget om den udover det åbenlyse.
Den kommer selvfølgelig til at vise Disney-programmer og -film, samt materiale fra andre selskaber og brands, som Disney ejer. Det gælder blandt andet Marvel og Star Wars. Det ser dog ud til, at vi får meget mere at vide om tjenesten i april måned.
Se også: Mobilpakker med tv serier og film
Disney+ klar til april
Et nyt rygte påstår nemlig, at Disney vil præsentere den nye streamingtjeneste til april og samtidig give investorer et første kig. Mere præcist skal det løbe af stablen den 11. april ved et møde for investorer. Det betyder dog, at det ikke er sikkert, at informationen bliver offentliggjort.
Det kan være en privat fremvisning kun for investorerne. Vi håber dog, at Disney også har tænkt sig at informere offentligheden om detaljer som priser og måske et par titler på indholdet.
Den endelige lancering ved vi ikke noget om, i hvert fald ikke hvornår den kommer til at finde sted.
Se også: Mobilabonnement med HBO
Disney+ for konsekvenser for andre streaming tjenester
At Disney bestemte sig for at lave sin egen streamingtjeneste spredte ret store ringe i vandet. Disney valgte nemlig samtidig at afslutte de licensaftaler, de tidligere har haft med for eksempel Netflix. Fra slutningen af i år vil det ikke længere være muligt at se Disney-produktioner hos Netflix, hvilket kan få stor betydning.
Det kan også have fået betydning for Netflix’ planer for de Marvel-serier, der har kørt på tjenesten. Tre af dem er blevet droppet, og det ville ikke komme bag på os, hvis det samme snart sker med de sidste.
Det bliver interessant at se, hvorvidt fraværet af Disney-relateret indhold får betydning for kundetilgangen til Netflix. Netflix har naturligvis sine egne tv-serier og meget andet fra andre produktionsselskaber, men Disneys produktioner er altid populære.
Se også: Nyheder om streaming