Sådan vil DR konkurrere med Netflix
DR vil gerne kunne konkurrere med tjenester som Netflix, men er hæmmet af, at de kun må have indhold liggende til udbud i afgrænset tidsrum.
Derfor har DR med generaldirektør Maria Rørbye Rønn i spidsen meldt ud, at de ønsker at gøre noget ved disse begrænsninger.
Se også: Bedste streaming tjeneste
DR vil kunne tilbyde programmer til streaming i længere tid
Til berlingske.dk siger Maria Rørbye Rønn, at hvis DR skal være en streamingtjeneste, som folk gider at bruge, så skal alle programmer være tilgængelige hele tiden og ikke bare inden for en afgrænset periode. DR nævner selv den norske serie Skam, der kun må vises i 8 dage som streaming – ønsket fra DR’s side er, at den må ligge der lige så lang tid som der er interesse for den.
Maria Rørbye Rønn hæfter sig også ved, at hvis DR skal kunne bidrage med public service til alle, så bør DR fremstå som et reelt alternativ til for eksempel Youtube og Netflix.
Se også: Mobilabonnement med streaming
Politisk opbakning
Hun møder opbakning fra blandt andet Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne mener, at programmerne bør ligge tilgængelige i længere tid, men Dansk Folkeparti ønsker samtidig, at der kommer mere fokus på rigtig public service indhold og ikke kommercielle produkter.
Ikke alle er lige tilfredse med DRs holdning, da kommercielle udbydere og producenter ikke har den store fidus til, at DR gratis kan tilbyde indhold, da man frygter det vil underminere markedet.
Se også: Test af streaming programmer