Epic får lille sejr over Apple i Fortnite-krig

Apple må ikke kalde Fortnites forsøg på eget betalingssystem for et forsøg på "kommissionstyveri", har US-dommer netop afgjort.

Epic får lille sejr over Apple i Fortnite-krig

Epic Games, der står bag spillet Fortnite, har hevet en lille sejr i land i retssalen mod Apple. Epic Games måtte se Fortnite blive smidt ud af App Store, efter spillet fik sit eget betalingssystem, så der ikke skulle betales afgift til Apple. Det så Apple mildest talt ikke på med milde øjne og smed altså spillet ud af App Store.

Apple kan ikke kalde Fortnites egen betalingssystem for “kommissionstyveri”

Apple kaldte Epic Games’ tiltag med et eget betalingssystem for “kommissionstyveri”  (commission-theft functionality), men det har Epic Games nu fået en dommers ord for, at det ikke er og at det ikke er det, sagen handler om.

I stedet slår dommeren fast, at sagen handler om kontraktbrud og konkurrenceforhold. Apple er ikke enige i den vurdering og insisterer på at holde fast i den ordlyd, skriver Bloomberg.

Se også: Bedste telefoner til gaming

Små sejre til begge parter

Tilbage i oktober måtte Epic Games bide i det sure æble og indstille sig på, at Fortnite ikke ville komme tilbage til App Store lige foreløbig – det afgjorde en amerikansk domstol den gang. De fik dog igen lov til at blive ved med at tilbyde deres udviklingsværktøjer til både iOS og Mac.

Hvis det ikke havde været tilfældet, så havde det også gået ud over mange andre udviklere og gamere.

Se også: Billige telefoner

Stigende utilfredshed med App Store afgift

App-udviklere, der sælger apps og spil i App Store, skal betale op mod 30 procent af al omsætning i App Store. Det er der stigende utilfredshed med, da flere og flere mener, det er konkurrenceforvridende. Det synspunkt er vokset i takt med, at Apple selv tilbyder flere og flere tjenester og ydelser i direkte konkurrence med tredjeparts-udviklere.

Det er ikke kun Apple, som udviklerne er utilfredse med, det gælder også Google. Der er dog stadig klart størst omsætning for udviklerne i App Store og derfor gør det mere ondt at skulle betale Apple 30 procent af omsætningen.

Apple forsvarer sig med, at de stiller en brugervenlig og sikker platform til rådighed for udviklerne, der ellers ikke havde samme mulighed for at nå ud til hundredvis af millioner af iOS-brugere.

Se også: Nyheder om apps