Epic kan have planer om Fortnite som film

Rygte siger, at spilproducenten Epic overvejer at lave en filmversion af Fortnite - så kan den føje sig til en lang række spil, der bliver til film.

Epic kan have planer om Fortnite som film

Der kommer flere og flere film, der er baseret på computerspil. Vi har set både World of Warcraft, Uncharted, Tomb Radier, Resident Evil, Monster Hunter og tilmed Angry Birds. Så det er egentlig ikke nogen større overraskelse, at et nyt rygte taler om en mulig Fortnite-film fra Epic Games’ side.

Fortnite kan komme som film

Rygtet stammer fra The Information, der hævder, at Epic kan have planer om at kaste sig over videomarkedet, og at en film baseret på Fortnite er en mulighed. Rygtet siger ikke, at en sådan film er under udvikling, blot at den er på tegnebrættet hos Epic.

Der er potentiale i en sådan film med tanke på, at Fortnite mere eller mindre er et overlevelsesspil, hvor spillerne slår hinanden ud, indtil der kun er én tilbage. Der er jo allerede masser af film og serier baseret på den slags overlevelsestema, hvor Netflix’ seneste hit Squid Game er et eksempel, så det skal nok fungere med en til.

Se også: De bedste telefoner til gaming og film

Save the World, Battle Royale eller noget helt tredje

Spillet har også en story mode med navnet Save The World, så det ville være logisk at basere filmen på den. En anden mulighed er at basere filmen på battle royale moden og skabe en original fortælling ud fra den.

Hvordan det end bliver, så lyder det interessant, men om det fungerer som film, må vi vente og se.

Se også: Nyheder om gaming og film