Fejl i Messenger for Kids underminerer hele pointen

En fejl i Facebook Messenger for Kids gør, at børn kan tilføjes til en gruppesamtale af en ven, og i den gruppe kan der indgå medlemmer, der ikke er godkendt af forældrene.

Fejl i Messenger for Kids underminerer hele pointen

Facebooks Messenger for Kids er netop tiltænkt at forhindre barnet i at chatte med kontakter, der ikke er blevet godkendt. På den måde kan man sikre, at barnet kun chatter med personer, barnet kender og er godkendt af forældrene og undgå kontakt med fremmede, der måske har mindre rene hensigter.

 

Fejl i Messenger for Kids smadrer ideen med appen

En fejl i appen er imidlertid blevet opdaget, en fejl der skyder hele den tanke i sænk. Appen er nemlig blevet designet sådan, at et barn kan tilføjes til en gruppesamtale af en ven, og i den gruppe kan der indgå medlemmer, der ikke er godkendt af forældrene.

Facebook har selv fundet fejlen og advarer nu forældre om, at fejlen gør det muligt, at deres barn kan blive medlem i en gruppesamtale, hvor der indgår ikke-godkendte personer. De meddeler videre, at funktionen for gruppesamtale nu er blevet lukket, og at Facebook arbejder på at ændre i appen, så dette ikke bliver muligt fremover.

Se også: Find de bedste mobiltelefoner

 

Fejl kan have været med siden starten

Det er uvist hvor længe, fejlen har været i appen, men selve gruppesamtalefunktionen blev introduceret i Messenger for Kids tilbage i december 2017, og det kan have været en fejl, der var med fra begyndelsen.

Vi håber på, at Facebook finder en løsning på problemet, men indtil da er det trygt at vide, at funktionen helt er blevet lukket og fjernet.

Se også: Nyheder om Facebook Messenger Kids