Forsvindingstilstand: Messenger beskeder kan slettes automatisk
Facebook giver sine brugere nye muligheder for at chatte med beskeder, der forsvinder af sig selv. Det gælder Messenger og Instagram-chattene, der snart får en ny ”forsvindingstilstand”.
Forsvindingstilstand sletter automatisk beskeder i Facebook Messenger
Man slår funktionen til ved at swipe opad i en chat et par sekunder. Så forsvinder de beskeder, man har sendt, mens funktionen har været slået til, så snart man går ud af samtalen. Som med Snapchat får man desuden besked, hvis den anden part tager et screenshot af samtalen.
Messenger har allerede haft en lignende funktion som en del af deres ”hemmelig samtale”-funktion, men det krævede flere trin i processen og indstilling af en timer hvor hver individuel besked, for at den skulle forsvinde.
Det er første gang, Instagram får en sådan funktion, men det kræver, at man vælger Instagrams nye Messenger-baserede chatfunktioner.
Se også: Find de bedste telefoner
Funktionen er klar i Danmark nu
Funktionen kom først ud til at de amerikanske brugere, men den er også kommet til danske brugere nu. Forsvindingstilstand kommer også til Instagram ”snart”.
Se også: Nyheder om Facebook