Fortnite skovler penge ind – Android-lancering kan løfte salget endnu mere
Det er super populært at spille Battle Royale-spil og spillet Fortnite er sammen med Battlegrounds nogle af de helt hotte titler lige nu. Man kan spille Fortnite på en række forskellige platforme og det er der mange der gør.
Fortnite henter 300 millioner dollars på én måned
Spillet klarer sig så godt, at det tjente næsten 300 millioner dollars ind bare i april måned.
Ifølge SuperData Research, der holder styr på salget af digitale spil, var den nøjagtige indtjening for spillet 296 millioner dollars i april. Det dækker salg af spillet til PC, mobil og konsoller. I februar i år tjente spillet 126 millioner dollars, så det er i den grad gået fremad.
Februar var ellers den måned, hvor Fortnite for første gang overhalede PUBG, når det gælder salg.
Se også: Bedste telefoner til spil
Android kan løfte salget endnu mere
Fortnite topper da også SuperDatas konsol-liste og ligger nummer fem på PC-listen, hvilket er et godt stykke foran konkurrenten Battlegrounds. En af årsagerne til, at indtjeningen er steget, er naturligvis, at spillet lige er kommet til iOS.
Efter beta-udgivelsen i marts, kom den endelige udgave i begyndelsen af april. I løbet af sommeren skal det også komme til Android, så der er stadig potentiale til at blive endnu større og klatre endnu højere på listerne.
Se også: Nyheder om mobilspil