Game of Thrones Episode 1 – test af spil
Telltale har haft enorm succes med deres spilserier, der blandt meget andet indbefatter såvel The Walking Dead som Jurassic Park inddelt i forskellige episoder.
Nu er turen kommet til HBOs kæmpesucces Game of Thrones med danske Nikolaj Coster-Waldau, og formatet begynder at virke lidt for velkendt.
Se også: Den bedste mobil.
Episode 3 og fire af Games of Thrones
Uden at gå alt for meget i detaljer omkring storyen, kan vi sige, at den udspiller sig parallelt med det, vi har set i sæson tre og fire af TV-serien.
Det hele begynder ved den hændelse, der har fået navnet Red Wedding, og fortsætter ad et mindre udforsket sidespor for ikke at forstyrre eller ramle ind i handlingen i TV-serien. Du kan spille som et par forskellige figurer i løbet af spillet, men indleder som en ung væbner på flugt.
Telltale er ikke ikke direkte dårlige til at skrive dialog eller instruere deres spil, det er snarere det, der har givet dem succes. Samtidig er fantasy, især hvis det skal passe ind i den måde, Game of Thrones er skrevet på, ikke det letteste at forholde sig til, uden at det bliver højtravende eller til tider fjollet.
Læs test af flere spil til iOS og Android.
Forudsigeligt og låst
Desværre sker det alt for ofte for spillet, så det aldrig rigtig bliver troværdigt, og som helhed føles det meste som en fan-fiction i tredje division. Samtidig er det mere eller mindre præcis det samme spil, som Telltale har lavet utallige gange før.
Momenterne, hvor du kan styre din figur selv, er ekstremt få. Størstedelen af spillet går egentlig ud på, at der vises en film, hvor du af og til kan vælge, hvad din figur skal sige eller ikke sige eller stryge/klikke på udvalgte dele af skærmen, for at din figur skal reagere på det, der sker omkring ham.
Da de kom med deres første spil i det her format for godt fem år siden, var det et ret spændende format. En kombination af film og de klassiske ”choose you adventure”-bøger, der var populære i 80er- og 90erne.
Nu føles spiloplægget overraskende træt og enormt låst. Dialogen har en vis indvirkning på spillet, men for det meste er det som om, du sidder i et tog, der kører i en bestemt retning, uden at du egentlig har behøvet at foretage dig noget.
Grafikken hakker på selv kraftfulde Note 3
Noget, der er endnu mere urovækkende, er, hvor tungt spillet er. Grafikken virker temmelig forældet, og de dialogbokse eller strygebevægelser, der indbefatter, at du som spiller kan interagere, burde ikke tynge specielt meget. Trods det hakker spillet ganske heftigt på vores alligevel rimeligt moderne telefon (Note 3), hvilket gør, at det mest lugter af, at det er doven programmering, der ligger bag det hele. ́
Lidt mere nytænkning og bedre kodning ville have været på sin plads sammen med en finpudset grafikmotor, for lige nu er det mest som om, kun de mest indoktrinerede fanatikere af Game of Thrones vil sætte pris på det her.
Game of Thrones Episode 1
Styresystemer: Android, iOS
Pris (Android): 29,5 kr
Pris (iOS): 39 kr
Karakter: 5/10
Hent Game of Thrones til Android
Hent Game of Thrones til iPhone / Hent Game of Thrones til iPad.