Giv din vurdering af nyhedskilders troværdighed på Facebook
Facebook vil gerne gøre deres for at komme fake news til livs. Det har de arbejdet med på flere måder, blandt andet ved at markere artikler, der anses som fake, og tagge artikler, der kan indeholde information, der ikke stemmer. Siden har de også anbefalet artikler, der er blevet tjekket igennem og derfor burde være korrekte.
Brugerne skal advare mod fake news på Facebook
Nu lader det dog til, at Facebook har nye tiltag på vej. Mark Zuckerberg har skrevet en post, hvor det ser ud til, at Facebook vil give brugerne noget af magten. Nemlig ved at man som bruger kommer til at kunne give nyhedskilder karakter i forhold til deres troværdighed.
I posten beskriver Zuckerberg, hvordan Facebook-teamet har tænkt omkring vurderingen af troværdighed. Først overvejede de at kalde eksperter ind eller selv står for vurderingen, men kom frem til, at det ikke kunne ses som objektivt nok. Derfor vender de sig nu til brugerne. De vil simpelthen spørge og lade brugerne være med til at stå for vurderingen.
Se også: Facebook Messenger Kids – besked-app til børn
Forskel på troværdighed
Han beskriver også, hvordan det kommer til at foregå. De vil spørge brugerne, om de kender til den specifikke nyhedskilde, og om den er til at stole på. Som begrundelse skriver Zuckerberg: ”Idéen er, at nogle nyhedsorganisationer kun stoles på at deres læsere og brugere, mens andre stoles på tværs af samfundet, også af dem, der ikke direkte følger dem.”
Der er stadig nogle ting ved den her tilgang, der er lidt problematiske, men vi må nok vente og se, hvordan det fungerer i praksis, før vi kan bedømme effektiviteten af dette nye tiltag. Problemet omkring fake news blev særligt aktuelt under den seneste præsidentvalgkamp i USA, hvor russere blev beskyldt for at plante opdigtede historier om Hilary Clinton for at skade hendes præsident-chancer – og hun tabte som bekendt til Donald Trump.
Donald Trump har så siden beskyldt de fleste medier i USA for at publicere fake news, når de kritiserer hans politik eller person.
Se også: Nyheder om Facebook