Google Translate bruger AI til at oversætte tegnsprog til tale

Google har udviklet en AI-tjeneste til Google Translate / Oversæt, der kan oversætte tegnsprog til tale - Google har store forventninger til funktionen.

Google Translate bruger AI til at oversætte tegnsprog til tale

Står man i en situation, hvor sprogforvirring er opstået, er Google Translate allerede en ret god kammerat at have ved hånden, men hvad gør man, hvis sprogproblemerne indeholder sprog, der ikke kan skrives i almindelig tekst, for eksempel tegnsprog?

 

Google Translate kan tolke og oversætte tegnsprog

Tegnsprog er jo et meget anderledes sprog, der skal læres for at kunne følge med. Google har udviklet en AI, der kan tolke tegnsprog og oversætte det til tale. I teorien betyder det, at softwaren kan gøre det væsentligt lettere for personer, der benytter tegnsprog, at tale med personer, der måske ikke kan tegnsprog.

Ved ganske enkelt at have et kamera i en enhed med softwaren, kan softwaren aflæse bevægelser og gestusser fra brugerens hænder og derefter oversætte det til tale.

Se også: Mobilabonnementer med roaming

 

Tidligere kun muligt på en computer – nu muligt på mobilen

Udover at det lyder utroligt cool, så viser det også noget om, hvor langt vores smartphones er kommet i udviklingen i og med, at det er lykkedes Google at skabe real time oversættelse på denne måde. Tidligere var det nødvendigt med en desktop-computer for at have processorkraft nok til den slags opgaver, men nu ser det ud til, at det er en funktion, man kan have med i lommen.

Softwaren er dog ikke helt perfekt endnu. Ved lanceringen af den nye AI-tjeneste kunne den kun aflæse en del af samtalen, mens detaljer som ansigtsudtryk, hastigheden i tegnsproget og ”dialekter” ikke altid kommer med.

Google er dog optimister: ”Vi har planer om at udvide denne teknologi med mere robust og stabil aflæsning, udvide antallet af gestusser vi kan aflæse korrekt og understøtte dynamiske gestusser, der udvikles over tid. Vi er overbevist om, at lancering af denne teknologi kan give kraft til nye kreative idéer og apps fra medlemmer af forsknings- og udviklercommunities rundt om.”

Se også: Nyheder om Google Translate