Google Drev sletter automatisk indhold i papirkurv
Google Drev foretager en ændring, så papirkurven fra den 13. oktober i år opfører sig mere som de andre Google-apps (f.eks. Gmail), når det gælder automatisk sletning af elementer.
Filer i papirkurven i Google Docs slettes automatisk fremover
Det betyder, at alle filer, der flyttes til “Mit drev”-papirkurven i Google Drev, automatisk slettes efter 30 sammenhængende dage i papirkurven.
Filer i papirkurven tæller stadig med i dit forbrug af lagerplads, som fortsat deles mellem Google Drev, Gmail og Google Fotos. Derfor kan det være, at du kan opleve, du får mere plads på Google Drev, hvis du er typen, der glemmer at slette selv.
Se også: Mobilabonnementer med datadeling
Slettes for evigt eller gendan inden 30 dage
De filer, der allerede er i din papirkurv den 13. oktober 2020, vil forblive der i 30 dage. Efter de 30 dage vil de filer, der har været i papirkurven i mere end 30 dage, så automatisk blive slettet. Disse filer slettes for evigt, uanset om du har bekræftet meddelelser i appen eller ej.
Du kan til enhver tid gendanne filer fra papirkurven, inden de 30 dage er gået.
Se også: Nyheder om Google