Google hjælper med hotel-bookingen med nye søgefunktioner
Google vil gerne have os ud at rejse, derfor hjælper de os med planlægningen. De sidste par måneder har de for eksempel brugt på at opgradere deres rejsebooking-funktioner.
Nye funktioner i Google Flights
Tilbage i december kom et nye redskab i Google Flights, der kan giver dig tips om, hvornår en billet, du har tænkt dig at købe, er særligt billig. I januar begyndte Google at bruge AI til at forudsige forsinkelser på fly, og det endda før flyselskaberne selv har givet besked til kunderne.
Det er dog ikke det hele, for nu har de netop annonceret, at de kommer med en helt ny søgefunktion til mobiler, hvor man leder efter hoteller.
Se også: Billige mobilabonnementer med roaming
Ny søgefunktion med filtre
Den nye funktion har bedre filtre omkring prisen, bedre muligheder for at finde detaljer om faciliteterne og mulighed for at book direkte fra søgeresultaterne uden at skulle gå ind på en anden hjemmeside.
Inden for de næste par dage vil du opleve, at du får en ny knap frem, når du søger fly via Google på din telefon og har trykket på linket eller Flere Destinationer-knappen. Den nye knap hedder ‘Hotels’ og kommer i toppen af siden. Trykker du på den, kommer der hoteller frem på den destination, du valgte flybilletter til, selvfølgelig med de samme datoer som flyafgangene.
Det fungerer også den anden vej, altså at du søger på hoteller først og får en knap frem, hvor du kan lede efter flyafgange på de pågældende datoer. Selv hvis du bare er i gang med at lede efter mere information om destinationen, kan du se hoteller og flytider samtidig.
Se også: Guide til mobilabonnementer der kan bruges i EU
Send rejseplan til venner og familie
Endelig er der en funktion, hvor du kan se alle dine tidligere rejser, de flypriser, du har set på, og tilmed anbefalinger på andre destinationer baseret på de steder, du for nylig har søgt på. Det er kun dig, der kan se dette, men du kan også sende en rejseplan til venner og familie fra denne oversigt.
Med Google Trips-appen kan du desuden ændre dine reservationer og få adgang til dem offline.
Se også: Nyheder om rejse-apps