Nu kan du spille Google Stadia via mobilnettet
Mange har undret sig over, hvorfor det ikke har været muligt at spille spil med Google Stadia, hvis man ikke er på en WiFi forbindelse. Stadia blev slået op på, at man kunne spille på praktisk talt alle enheder over alt – men ind til nu har det altså kun været via en WiFi-forbindelse.
Spil Stadia på mobilnettet – ikke kun over WiFi
Det ser dog ud til snart at kunne ændre sig. I hvert fald har Android-versionen af appen fået en eksperimenterende funktion, der gør det muligt at streame spillene via 4G og 5G-netværk.
På Google Stadia-bloggen står der: ”Hvis du ønsker at være en del af dette eksperiment, kan du tilmelde dig cellulært spil ved at åbne Stadia-appen på en Android-telefon, klikke på din avatar i øverste højre hjørne, vælge Eksperimenter og derefter vælge Brug mobildata. Vi kommer til at have flere tilmeldingsprogrammer i fremtiden, når vi kommer med endnu flere praktiske funktioner til Stadia.”
Se også: Bedste telefoner til gaming
Bruger op mod 2,7 GB data i timen
Opdateringen af appen er ved at rulle ud, men vi vil også nævne, at ordet eksperimental skal forstås bogstaveligt her. Hvis forbindelsen på dit mobile netværk ikke er i top, vil Stadia ikke starte en streaming.
Det kommer kun til at fungere tilfredsstillende, hvis du har en stærk opkobling. Google advarer samtidig om, at man kan bruge op mod 2,7 GB data i timen med funktionen slået til.
Se også: Nyheder om Google Stadia